onsdag 25 april 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Lions truet med at blive smidt ud af skøjtehallen

skoejtehal 2998Folkeoplysningsudvalget stiller Copenhagen Lions ultimatum. Foreningen får inddraget alle træningstider i Ørestad Skøjtehal, hvis den ikke inden 1. februar har afholdt ny generalforsamling, foretaget nyvalg til bestyrelsen og indsendt godkendt regnskab

• Det er Folkeoplysningsudvalget i Københavns Kommune som har sat de nye krav. Foreningen har allerede holdt generalforsamling og valg til bestyrelse i 2017. Men for at modtage støtte fra kommunen kræver udvalget altså at man gør det igen.
Folkeoplysningsudvalget kræver også, at en nyvalgt bestyrelse vedtager en genopretningsplan for deres forretningsgange.
Hvis Copenhagen Lions mister sin status som folkeoplysende forening, forsvinder både foreningstilskud og skøjtetider i Ørestad Skøjtehal.
”Der er ikke noget, der ligger mig mere fjernt end at fratage en forening muligheden for at dyrke idræt i kommunes idrætsanlæg. Men I dette tilfælde har det imidlertid været umuligt at få Copenhagen Lions til at rette op på de alvorlige fejl, de har begået i forbindelse med regnskabsførelsen og driften af Ørestad Skøjtehal. Københavns Kommune har tilbudt foreningen, at der indkaldes en mægler, men foreningen har ikke været interesseret i det tilbud,” siger formanden for Folkeoplysningsudvalget, Rikke Lauritzen (EL). Hun er også medlem af Kultur- og Fritidsudvalget.

Strid mellem klubber
Ifølge Folkeoplysningsudvalget har der været en episode i skøjtehallen, hvor Copenhagen Lions har nægtet at forlade isbanen på trods af besked fra kommunens personale, hvilket betød, at en anden ishockeyklub ikke kunne træne.
Den anden klub er  Copenhagen Falcons - en ny skøjte og ishocekyklub som kæmper om de samme skøjtetider som Copenhagen Lions. Men Copenhagen Lions har indtil videre langt de fleste medlemmer, bl.a. over 100 børn og unge. De vil stå uden skøjte- og ishockeytræning, hvis Folkeoplysningsudvalget smider Lions ud.

Offentlig adgang igen
Ørestad Skøjtehal drives nu af kommunens personale, og har fået en ny facebooksid. Her kan man læse, at der igen er åbnet for offentligt skøjteløb. Det er endnu ikke muligt at leje skøjter i hallen. Til gengæld er der gratis adgang til skøjtehallen, indtil skøjteudlejningen igen kommer på plads.


Skøjtetiderne er:
Mandag: kl. 12.00-15.30
Tirsdag: kl. 12.00-15.30
Onsdag: kl. 12.00-15.30
Torsdag: kl. 12.00-15.30
Fredag: kl. 13.00-16.15
Lørdag: Lukket
Søndag: kl. 14.45-17.45

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews