mandag 10 december 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Om igen: Bella Center får sin lokalplan

hoejhus bella nordModstanden i Teknik- og Miljøudvalget svandt ind, efter at der fremkom flere detaljer om offentlig adgang og friarealer i det kommende businesskvarter

• Bella Center kan formentlig godt få lov at skænke København en ny kongreshal med kapacitet til at afholde endnu større internationale kongresser.
Selv om Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune i første omgang var ved at stoppe lokalplanen for Bella Centers udbygning, så ser det nu ud til at lokalplanen bliver genfremsat og vedtaget så hurtigt som muligt.

Ville forhindre højhus
I maj måned gik der helt ged i behandlingen af lokalplanen Bella Center II, da Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager (EL) ønskede at pille højhuset på hjørnet af Vejlands Allé og Ørestads Boulevard helt ud af planen. Enhedslisten mener ikke at folk befinder sig godt i højhuse, og ønsker i stedet at der bygges 'københavnerkarréer'.

Bekymring for offentlig adgang
Borgmesteren fik dog ikke flertal for højhusforbudet i Teknik- og Miljøudvalget., selv om Dansk Folkeparti ved Finn Rudaizky støttede hendes højhusforbud.
Til gengæld fik borgmesteren et snævert flertal, bl.a. med støtte fra Konservative, til at sende lokalplanen tilbage til forvaltningen.

Politikerne var nemlig bekymrede for, om der var nok offentlige friarealer på Bellagrunden, og om der var offentlig adgang til det.
Solstra Capital Partners, som er bygherre på Bellagrunden, har siden sendt en orientering til forvaltningen. Her står der bl.a. at kvarteret omkring Bella Center vil få gode forbindelser som kan sikre det fremtidige flow i området, 'både i dagligdagen og ved de store arrangementer for beboere, arbejdende og gæster til centeret'.

Bellagrunden kommer til at bestå af både kongrescenter, hotel, erhverv, butilkker og masser af boliger.

"De nye forbindelser løser også de problemer der i dag er med passagen gennem Bella Sky der er udfordret af meget kraftig vind og udgør en sikkerhedsrisiko for gående og cyklende. Når den eksisterende Hal H nedrives på centerets østside åbnes kvarteret op og der sikres gode adgangsforhold via metropladsen til centeret, bolig og erhvervsområderne i nord og syd", skriver Solstra. På det seneste møde i Teknik- og Miljøudvalget 20. juni, var der stort flertal for at lokalplanen skal fremsættes igen.

Det bekræfter Jakob Næsager (K). Han fastholder dog, at planen kan skabe ''problemer i lokalplanområdet', som der skal arbejdes med, 'inden endelig lokalplan kan vedtages'.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.