onsdag 18 juli 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Stor medieuddannelse på vej til Ørestad Nord

orestad nord grundsalgDanmarks Medie- og Journalisthøjskole vil nyopføre et uddannelsesbyggeri i Ørestad Nord

• Uddannelsesinstitutionen  til cirka 200 millioner kroner skal bygges på byggegrunden ved Amagerfælledvej og Grønjordsvej, cirka 200 meter fra DR Byen Station. Det oplyser Ejendomswatch.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i Ørestad kommer til at huse 60 undervisere, forskere og andre ansatte, 800 dagstuderende samt et stort antal kursister og deltidsstuderende.
Skolen kommer til at ligge  i nærheden af Københavns Universitets Søndre Campus og IT-universitetet. Naboerne er ikke tilfældigt valgt, da DMJX ønsker at bidrage til et attraktivt campusområde, hvor de studerende på tværs af uddannelsesinstitutioner kan mødes.
Efter planen skal skolen stå klar og tages i brug i januar 2022, og den forventes at udgøre omkring 7000 etagemeter.

Både i Århus og København
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) blev skabt i 2008 ved en fusion mellem Danmarks Journalisthøjskole i Århus og Den Grafiske Højskole i København. DMJX har i dag adresse både i Århus og i Emdrup, og uddanner studerende til hele medie- og kommunikationsbranchen. Journalistuddannelsen på DMJX ligger i dag kun i Århus.
Her er  DMJX samtidig ved at bygge en ny skole på Katrinebjergs campusområde, den forventes klar til indflytning i august 2019.

Stadig uafklaret
Der er endnu ikke udpeget arkitekt til byggeriet i Ørestad, men en alliance med Sweco Danmark og Henning Larsen Architects har vundet udbuddet om at blive bygherrerådgiver.
Planen er, at DMJX fraflytter sit lejemål i Emdrup for selv at blive ejer af bygningen i Ørestad.  Men der er så vidt avisen erfarer endnu ikke indgået bindende købsaftale med By & Havn, som ejer grunden i Ørestad Nord.

Godt liv:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews