onsdag 20 november 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Masser af ideer til aktiviteter på nyt Bella-tag

padel onlinePadel-tennis, natklub, bmx-bane er bare nogle af de mange forslag Bellakvarter har fået til aktiviteter på deres nye aktivitetstag

• Siden nyheden om, at der ville komme et aktivitetstag på toppen af nyt logistikcenter i forbindelse med Bella Center, er det væltet ind med forslag på Bellakvarters side på Facebook.
En del forslag går på at bruge pladsen til sportsudfoldelse som en tennisvæg, BMX-bane eller et konditag, som det kendes fra Nordhavn. Flere foreslår etablering af en padel-bane, der er ny form for tennis, der er mindre krævende og i kraftig vækst.

Men der er også forslag om at få en natklub, eller hvorfor ikke bare en bodega, som der ikke findes i miles omkreds.
En bager er også sjælden i Ørestad, så der er også et forslag om at lade Lagkagehuset flytte ind.

Læs også: Bellakvarter får aktivitetstag med grønne opholdsrum

Flere peger også på, at der mangler bedre legepladser for de lidt mindre børn gerne med mulighed for at lege med vand. En sådan legeplads kunne også suppleres med aktiviteter for handicappede børn.
bella kvarter aktivitetstag online
Ørestad Syd var tidligere hjemsted for Plug ‘n Play, hvor skatere kunne udfordre sig selv og hinanden og mange ønsker går på at få de samme muligheder tilbage - gerne suppleret med parkour.

Af de mere kuriøse er forslaget om at etablere en kattepension eller en målestation, der måler og fortæller tilstanden på Ørestad fx antal biler, cykler, luftforurening, støj og biodiversitet. De indsamlede data kan medvirke til at skabe en mere bæredygtig adfærd i Ørestad, hedder det i forslaget.

Marketingansvarlig i Solstra Ditte Marie Krømmelbein takker for de mange forslag

"Vi er rigtig glade for de mange kommentarer på vores opslag i Ørestads Facebookgruppe og vil tage idéerne med i de videre overvejelser omkring aktivitetstaget. Samtidig kan jeg fortælle, at vi er i dialog med DGI omkring faciliteterne og opstart af foreninger," siger hun.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: