lørdag 25 maj 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Ny indehaver af Foodcorner tilbyder en steak til far

foodcorner bulent kaplan onlineSidste år fik Foodcorner på Ørestad Boulevard 74 ny ejer, og det har betydet en ændring af menu og service

Menu-kortet er udvidet hos Foodcorner i Parkhusene på Ørestads Boulevard 74. Foodcorner skal nu være et spisested med mulighed for at få en steak, et stjerneskud eller en salat med hjemmelavet dressing. Men menukortet er ikke blevet længere af den grund, fortæller ejeren, Bülent Kaplan, der står for maden, og den daglige leder, Thomas. De vil gerne gøre så mange af de kommende kunder som muligt tilfredse - uanset om de er til bøf, vegetar- eller måske wok-retter eller smørrebrød.
“Jeg vil gerne have, at en familie skal kunne komme her, og de voksne kan få en steak mens børnene en durum. Til gengæld har jeg ikke mange forskellige pizzaer, så heller have lidt færre variationer, men lidt flere muligheder,” fortæller Thomas.
De overtog restauranten i oktober sidste år og siden har de lavet om på facaden og udviklet det nye menukort. Thomas er født i Danmark af tyrkiske forældre og har arbejdet i restaurationsfaget i 25 år - heraf 14 år i kæden Vivaldi.
“Jeg synes, at tiden var kommet til at prøve noget nyt. Jeg har haft restauranter tidligere, men Ørestad er noget helt særligt. Jeg føler ikke, at det er en del af København, men snarere noget meget internationalt. Jeg vil tro, at måske halvdelen af mine kunder kommer fra udlandet. Vi har mange fra Sverige men også England, Frankrig og Tyskland,” fortæller han.

Smørrebrød til frokost
Selv om de omkringliggende kontorejendomme har deres egne kantineordninger, er der også mange, der finder vej til Foodcorner med udsigt til boulevarden og metroen. Til frokost kan Foodcorner blandt andet byde på salater, bagels, smørrebrød og sandwich.
Ud over de nye retter på menukortet planlægger Thomas også at have udendørsservering.

Thomas er meget opsat på, at hygiejnen og maden skal være i orden.
“Jeg ønsker at kunne leve op til folks forventninger. De skal have en god oplevelse, at det er et hyggeligt sted, og de får noget godt at spise,” siger han.
Som eksempel har Thomas udskiftet den lidt tarvelige kaffemaskine med en espressomaskine. Desuden er det muligt at få bragt mad ud fra restauranten. Det sker i hverdagene fra 16.00 til 21.00 og i weekenden fra 12.00 til 21.00. Udbringning sker i en radius på tre km, men ved større ordrer kan denne øges. 
Bülent Kaplan står i køkkenet og har arbejdet i restauranter i 30 år og kender både det danske og det udenlandske køkken til bunds. Begge ser de frem til at kunne byde Ørestads beboere indenfor.

 

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme