onsdag 21 august 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Håb for regnplagede Ørestadbeboere

regnvand 05By & Havn vil nu se på udfordringerne med vand i haver og skure efter regnvejr

• Parkkvarteret har fået en ny, fin græsplæne, men også en asfalteret sti, der dog volder beboerne problemer, når det regner. Som tidligere skrevet løber vandet nemlig ikke ned i kloakken, som forventet, men havner i haven hos et par beboere med haver ud til stien. Tidligere var stien grusbelagt, hvor regnvandet kunne sive ned, men efter asfalteringen af stien kan vandet kun løbe ned i beboernes haver.

Læs også: Ørestadbeboere kæmper med regnvand
”Efter at have fået kontrolmålt belægningen kan vi konstatere, at den primære udfordring er, at haverne er for lave. Vi kan dog konstatere at der løber noget vand fra belægningerne ind i haverne i området omkring Robert Jacobsens vej 14E. Vi har et par løsningsforslag, og vil efter påske gå i en dialog med beboerne omkring den bedste løsning. Selvom disse tiltag foretages, bør haverne stadig hæves til asfaltniveau, da dette i høj grad vil afhjælpe problemet med, at der står vand i haverne,” siger anlægschef i By & Havn Hans Vasehus.

parkkvarteret renvand vaterpas onlineBeboerne i Parkkvarteret har også haft det oprindelige rådgivningsfirma fra byggeriet til at se på problemet, og rådgiverne har blandt andet målt hældningen på belægningen, der får vandet til at løbe ind i haven og oplyst til beboerne, at hældningen på belægningen er forkert. Men også dette afviser By & Havn, men vil dog stadig gerne prøve at hjælpe på problemet.

”Der er som sådan ikke noget galt med faldet, men det, der er sket, er, at der ikke er lavet kantbegrænsning mod haven. Det er en fejl, og det er vi ved at rette op på. Der vil blive etableret en kantbegrænsning efter aftale med beboerne. Det sker lige efter påske,” fortæller kommunikationschef i By & Havn Kristian Wederkinck Olesen.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme