lørdag 25 maj 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Anlægsloft skaber cykelkaos på Ørestad Station

cykler oerestad st onlineAntallet af cykelstativer ved Ørestad Station står slet ikke mål med behovet

• Tidligere på året overlod By & Havn en cykelparkeringskælder til en gruppe kunstnere på Amager, så de kunne bruge den ubenyttede cykelkælder til spændende kunstprojekter. Der er ellers godt brug for parkeringspladser ved stationen, der hvert år bruges af 2,5 millioner rejsende. Ifølge Københavns Kommunes egne beregninger er der behov for mellem 200 og 2000 nye cykelparkeringspladser ved Ørestad Station.
Københavns Kommune oplyser til Ørestad Avis, at stort set alle Teknik- og Miljøforvaltningens cykelprojekter inkl. cykelparkering er sat i bero ligesom mange andre af forvaltningens anlægsprojekter, fordi kommunens samlede anlægsramme, som er styrende for, hvor mange penge kommunen må bruge til byggeri, anlæg og renovering, er blevet væsentligt reduceret. Anlægsrammen er aftalt mellem regeringen og KL og fastsætter, hvor mange penge landets kommuner må bruge på anlægsprojekter. I aftalen for 2019 er det besluttet, at Københavns Kommune må anlægge for lige over 3 mia. kr. i år, hvor det tidligere anslåede anlægsbehov var på godt 5 mia. kroner.
Teknik- og Miljøforvaltningen har fået tildelt et anlægsmåltal på 524 mio. kroner for 2019. Det svarer til cirka halvdelen af, hvad forvaltningen ellers havde planlagt at anlægge for, hvilket har medført, at Teknik- og Miljøudvalget har skullet skære kraftigt i antallet af anlægsprojekter.
Der findes dog en pulje til cykelparkering ved metrostationerne, men denne pulje er forbeholdt de nye metrostationer i forbindelse med Cityringen.
“Så pt er der ingen anlægsprojekter, der vedrører cykelparkering ved Ørestad Station,” oplyser kommunen.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme