lørdag 25 maj 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Læresyge elever forsker i lydens hemmelige univers

lydprojekt oerestad bibliotek 06 onlineMed nyt undervisningsmateriale kan eleverne i 4. - 6. klasse udforske lydens fantastiske univers

• Lyd omgiver os hele tiden, men masser af gange noterer vi den kun, når det er larm eller vellyd, som vi selv har valgt. Men lyd har mange sjove egenskaber og nogle af disse er en del af en workshop, som elever i 4. - 6. klasse kan prøve på Ørestad Bibliotek - og biblioteker landet over. Ørestad Avis var med 5. klasse på lydrejse i Forskningens Døgn.
Eleverne deles ind i ni grupper, hvilket giver omkring tre elever i hver gruppe. Der er ni poster, hvor en sort pose vil indeholde opgaven og det allervigtigste - dimser, der kan give lyd eller fortælle noget om lyd. Så snart en gruppe er kommet frem til sin post, kaster de sig over posen for at se, hvilke dimser den gemmer. Der gættes lystigt på, hvad de skal anvendes til, og først når børnene ikke længere kan gennemskue, hvad dimserne skal bruges til, går de igang med at læse opgaven. For alt er beskrevet - både hvordan de skal bruge dimserne, og hvordan de skal løse opgaverne. Men det er bare sjovere at se på dimserne, som Mattias forklarer.
lydprojekt oerestad bibliotek 07 onlineMattias, Vera og Bastian lægger lyde i historisk rækkefølge
“Formålet for årets workshop er, at eleverne ved at arbejde med aktiviteterne får en videnskabsfunderet forståelse for begrebet lyd. Jeg synes, det er nogle supersjove og spændende aktiviteter, de har lavet i år - faktisk nogle af de bedste sammenlignet med de andre år. De fanger virkelig eleverne,” siger Helle Boulund Flintholm, der arbejder på Ørestad Bibliotek.
Opgaverne er meget varierede, og handler ikke kun om at lave lyd med forskellige ting, men dækker flere undervisningsområder. Eksempelvis er en opgave at lægge i rækkefølge, hvornår forskellige lyde kunne høres første gang. Det kan være insekter, vulkanudbrud, en fløjte eller et tog. Det får eleverne til at snakke om opfindelser, tid og livets opståen på Jorden. I en anden øvelse skal passager i en tekst erstattes, når den læses op med forskellige udtryk for lyd. Her får eleverne trænet at læse og frigøre sig fra teksten og få erstattet de rigtige passager. Men der er også masser af lyde.

lydprojekt oerestad bibliotek 04 onlineFrederik bruger stemmegaffel til at høre forskellige materialers resonans En stemmegaffel bruges til at høre, hvordan forskellige materialer resonerer, og der er også blevet plads til den klassiske dåsetelefon, hvor en stram snor mellem to tomme dåser fungerer som telefon. I en anden øvelse bruges en såkaldt fuglefløjte, der er et stykke metal, der er placeret i et stykke træ, hvor der kommer fløjtelyde ud, når man drejer stykkerne mod hinanden.
“Alle aktiviteterne er praksisorienterede og forsøger at pirre elevernes nysgerrighed, og det, synes jeg, er lykkes rigtigt godt. De har selv gjort sig deres erfaringer og har prøvet at benytte en forskers undersøgende tilgang til at udforske lyd på mange forskellige måder,” uddyber Helle Boulund Flintholm.
Forskningens Døgn er en tilbagevendende landsdækkende videnskabsfestival, der foregår hvert år i april måned, og hvert år med et nyt tema. Sidste år var temaet tid. Det er Forskningens Døgn, Københavns Universitet og biblo.dk der sammen har lavet undervisningsforløbet.


lydprojekt oerestad bibliotek 08 onlineMathilde, Marius og Julius prøver den go'e gamle dåsetelefon“Min oplevelse er, at eleverne har været super engagerede i workshoppen, og at de synes, det har været sjovt og lærerigt. Jeg tror, at alle er gået fra biblioteket med en viden om lyd, de ikke havde, da de kom,” siger Helle Boulund Flintholm.
Der er sat to timer af til en workshop, og der skal fart på, hvis alle skal nå gennem alle opgaverne. Interesserede lærere kan kontakte Ørestad Bibliotek for at høre nærmere om, hvordan en workshop kan arrangeres.










lydprojekt oerestad bibliotek 02 onlineElliot og Vincent koncentrerer sig om at høre lydene i rummetlydprojekt oerestad bibliotek 09 onlineMaja, Luka og Otto laver lyde efter et diagram

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme