tirsdag 11 december 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

Ørestad er fyldt med 'first movers'

carolina benjaminsen 0262Carolina Benjaminsen er i fuld gang i sit nye job som direktør for Ørestad Innovation City Copenhagen

• Ørestad skal være det stærkeste knudepunkt for innovation, viden og kreativitet i Greater Copenhagen. Det er visionen for Ørestad Innovation City Copenhagen, et nyt erhvervsnetværk med base i Ørestad. Med et medlemskab får man indflydelse på skabelsen af Ørestad som innovationsområde og adgang til ny viden. Parterne i innovationsnetværke kan deltage i fagligt relevante arrangementer og ambitiøse, faglige netværksgrupper.

First movers
Første august startede Carolina Benjaminsen som netværkets direktør, og hun har nu travlt med at finde kontor i Ørestad, hverve flere medlemmer og lære bydelens virksomheder at kende, store som små.
"Jeg har indtryk af at der er en stor villighed til at komme ud og mødes på tværs. Mange af Ørestads virksomheder har jo det til fælles at de er 'first movers' fordi at de så potentialet i Ørestad og flyttede herud tidligt i bydelens historie. Man har allerede en kultur, hvor man gerne vil dele," siger Carolina Benjaminsen, som er har en ph.d. grad fra Aarhus Universitet og adskillige ansættelser i universitetsverdenen og en direktørpost i egen virksomhed bag sig.
Hun har specialiseret sig i at skabe forandringer og innovation i både den offentlige og private sektor, og de seneste fire år har hun drevet virksomheden Office for Leadership Education, der yder rådgivning i personlig og professionel udvikling.

Et helt andet gear
Der har tidligere været innovationsnetværk til stede i Ørestad. For eksempel Crossroads Copenhagen for IT-området. Men nu er Ørestad kommet op i et helt andet gear, der er kommet mange flere virksomheder, og infrastrukturen er på plads.
"På globalt plan er der kommet en stor forståelse for, at den succesfulde virksomhed er åben og villg til at dele viden med andre. De mindre virksomheder har typisk en stor agilitet og omstillingsevne. De større virksomheder har ressourcerne til at arbejde længe og vedholdende på projekter. Når man mødes, opstår der altid interessante samtaler. Man kan bruge hinanden. Et eksempel kan være, hvordan man rekrutterer udenlandske medarbejdere, og hjælper dem med at etablere sig i København. Det gør de forskellige virksomheder på hver sin måde, og de kan dele ud af deres erfaringer," siger Carolina Benjaminsen.

Mangfoldighed
De største brancheklynger i Ørestad er indenfor farma, uddannelse og kultur, bolig og ejendomsudvikling, IT, rådgivning, kommunikation, hotel og restauration samt finans og banking.
"Men vi vil arbejde på tværs af brancheskel og størelser på virksomhederne. Det er netop på den måde, at man får ny viden og inspiration," siger hun.
Af samme grund har de første netværksgrupper i ØICC fået tværgående temaer som Kommunikation, Internationalisering, Byudvikling og Talent.
"Hver netværksgruppe får deltagere  fra små og store virksomheder, universiteter og offentlige institutioner, og fra mange forskellige brancher, der alle har den samme interesse for netværkets genstandsfelt," forklarer Carolina Benjaminsen.

Vilde ideer
Hun er også optaget af, at ØICC skal tænke synergien mellem erhverv, kultur og bolig ind som en central dimension. Og så skal der være plads til vilde ideer, mener hun:
"Hvis vi tager ordet innovation alvorligt, skal vi også være villige til at begå fejl, og lære af det. Ellers kommer vi jo ikke videre."

Kommende aktiviteter:
I september afholder Ørestad Innovation City Copenhagen åbningsreception. Alle virksomheder, universiteter og institutioner i Ørestad er velkomne. Endelig dato følger.
ØICC er i gang med at opstarte faglige netværk indenfor områderne; Kommunikation, Internationalisering, Byudvikling og Talent- og Kompetenceudvikling. Informationer om de forskellige netværk samt øvrige aktiviteter bliver delt på www.oicc.dk og på ØICCs Linkedin side, du kan følge her: https://www.linkedin.com/company-beta/18016670/.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.