mandag 24 september 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

På besøg hos Ework Group i Ørestad Syd

ework 0281Ework Group i 8Tallet tog imod gæster fra andre virksomheder i Ørestad for at fortælle om sin virksomhed

• Virksomhedsbesøget var for medarbejdere i Ørestadvirksomheder, som er medlemmer af Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC). Cirka en gang om måneden kan man komme på ØICC Insider, som er et besøg hos en anden virksomhed i Ørestad.
Ework Group er et svensk firma og Nordens største konsulentformidler.
"Vi er en slags AirBnB eller Uber for konsulentbranchen. Det vil sige at vi ikke har en eneste konsulent ansat, men lige nu er der 9000 konsulenter ude på en opgave, som vi har formidlet til dem," forklarede salgsdirektør og Deputy Site Manager, Rasmus Steengaard.

ework 0278I Ørestad er 20 medarbejdere travlt optagede af at hyre konsulenter ind til virksomheder i Skandinavien, Polen, England og Tyskland, som skal have løst en konkret opgave. Ework Group matcher konsulenter og virksomheder, og tager sig af alle forhold omkring kontrakter, klausuler, betaling mv.
At være i 'stald' hos Ework Group betyder ikke at man skal være højtuddannet specialist med mange års erfaring. Konsulentlivet breder sig i disse år til faglærte arbejdere, nyuddannede ingeniører, it-folk, managementkonsulenter og 'blødere' profiler..

Også for de helt nye
For nylig deltog Charlotte Lumbye, Supplier Relations Manager i Ework Group, i et arrangement på DTU, for at fortælle de studerende om deres muligheder for konsulent- og freelanceopgaver.
"Mange af dem kunne ikke rigtigt forstå, at de var kvalificerede til et konsulentjob, lige efter deres eksamen. Men vi forklarer dem, at mange virksomheder søger specifikt efter nyuddannede til opgaver, som f.eks. kræver at man kan programmere, men ikke kræver mange års erfaring fra arbejdsmarkedet. Så jo, der findes masser af opgaver også for nyuddannede," sagde Charlotte Lumbye.

Glade for Ørestad
For nylig flyttede Ework Group til større lokaler i 8Tallet, så  man regner med at blive i mange år.
"Adgangen til infrastruktur er en stor fordel, og vi er i godt selskab med flere innovative virksomheder. ØICC er jo et eksempel på hvordan erhvervslivet kommer til at samarbejde i fremtiden," sagde Rasmus Steengaard.

Business:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.