mandag 14 oktober 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

FN blåstempler Ørestad-råd om bæredygtighed

un17 verdensmaal onlineØrestads eget bæredygtighedsråd har fået ny deltager fra FN’s udviklingsprogram

Når ØICCs Advisory Board for Bæredygtig Byudvikling træder sammen for første gang i april, bliver det med deltagelse af en repræsentant fra FN’s Udviklingsprogram, UNDP. Rådet får nemlig Mette Fjalland, der er kommunikations- og partnerskabsrådgiver i UNDP, med ved bordet.
UNDP er en central spiller globalt såvel som i Danmark i forhold til at få vedtaget, udbredt og implementeret FN’s 17 Verdensmål.
Mette Fjalland har været en del af UNDP siden 2011, og har mere end tyve års erfaring i international udvikling med fokus på partnerskabsbygning, programstyring og advocacy.
Alle væsentlige kompetencer, som projektgrupperne inden for de forskellige sektorer i ØICC får brug for, når de skal i gang med yderligere projektmodning.

Tre områder
ØICCs Advisory Board er Ørestads eget råd for bæredygtig byudvikling. Rådet er nedsat af innovationsnetværket Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC), som har medlemmer fra en lang række virksomheder i Ørestad.
Tanken bag det nye råd er, at ØICCs medlemsvirksomheder, som deltager i projektsamarbejder med andre medlemmer om konkrete projekter, kan få rådgivning og kvalificering af deres projekter i det nye Advisory Board. De første projektmøder med grupper inden for trafik, byggeri og hospitality er afholdt. De tre områder er udvalgt dels fordi, at de har bred forankring på tværs af innovationspartnerskabet.
Eksempler på projekter kunne være hvordan trafikale netværk kan designes mest optimalt. Et andet emne kunne være hvordan ressourceforbruget inden for byggeriet kan reduceres, i en tid hvor der er stor byggeaktivitet.
“De udfordringer, vi står over for i dag, er for komplekse til, at vi kan løse dem hver især eller inden for egne siloer. Det kræver nye former for partnerskaber, hvis vi vil lykkes,” siger Carolina Benjaminsen, adm. direktør i ØICC.

Bæredygtighedsrådet i ØICC består nu af:
Steen Hildebrandt, Professor emeritus på Aarhus Universitet
Annemarie Meisling, Direktør for Bæredygtighed ved Chr. Hansen
Katherine Richardson, Professor ved Københavns Universitet
Mia Manghezi, Projektudviklingsdirektør i PensionDanmark
Michael Ulveman, CEO i kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting
Thomas Ravn-Pedersen, Verdens bedste Nyheder
Mette Fjalland, Kommunikations- og Partnerskabsrådgiver ved FN’s Udviklingsprogram, UNDP

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.