lørdag 25 november 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Vi mangler værktøjer og viden til forbedre psykisk sundhed blandt ældre

henrik appel esbensenAf de ældre vi har inde i plejesektoren, føler 50 procent sig ofte eller en gang i mellem uønsket alene, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet

Det er et selvstændigt problem. Kampen for vores ældre medborgeres ret til et værdigt og rigt liv, er en af mine primære politiske mærkesager, og der er mange steder man kan tage fat. En af de store udfordringer er, at mange ældre, oftere end andre aldersgrupper, føler sig ensomme.

Men problemet stikker endnu dybere. Det gør det fordi et dårligt mentalt helbred, som ensomhed er, kan lede til både fysisk og psykisk sygdom. Derfor er det også så enormt vigtigt, at vi politisk får de ældre borgeres trivsel og mentale helbred op som en topprioritet. Vi ved, at sociale aktiviteter øger trivslen, men generelt, og særligt for ældre, der er i overgangen til pensionstilværelsen, mangler vi studier om, hvordan vi bedst fremmer det mentale helbred.

Med budgettet for 2018 sikrede jeg, at vi i Københavns Kommune fik afsat penge til arbejdet med ældre og kompliceret sorg, en gennemgående problematik, da flere ældre ender med at lide af kronisk sorg, som i dén grad påvirker det mentale helbred. Jeg kæmper for kollektiver for ældre, ældreklubber og mindre bureaukrati for frivilligt arbejde, men der skal mere til, hvis skal overrepræsentationen af mentalt dårligt helbred blandt ældre til livs. Vi ved, at sociale aktiviteter rykker, men vi skal have mere viden på området, så vi kan udvikle de rigtige værktøjer. Psykisk sundhed er vigtigt!

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

euronews