søndag 20 oktober 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

EL vil have kortere men bedre skoledag

gorm gunnarsenDen socialdemokratisk dominerede Kommunernes Landsforening har i foråret anerkendt, at der er en sammenhæng mellem undervisningens forberedelse og undervisningens kvalitet

Enhedslisten vil derfor i forhandlingerne om Københavns budget 2019 satse på at sikre fagligheden i folkeskolen gennem et fokus på mere forberedelse af undervisningen. Vi ønsker, at udvide den enkelte lærers forberedelsestid med et ekstra kvarter hver dag.

Det ekstra kvarter kan findes ved at øge folkeskolernes budget med 80 millioner. Men vi kan også finde det nødvendige kvarter ved at forkorte elevernes skoledag med en halv time om dagen.

Skoledagen er for lang og af utilstrækkelig kvalitet. Så hvis vi ikke kan få flere penge på bordet til skolen, vil vi hellere have en kortere og bedre skoledag. Det er ikke godt for skolen, at så mange lærere underviser mere end 25 lektioner om ugen. De elever, der har mest brug for skolen, får dermed for meget tid i skolen, hvor de ikke får den nødvendige opbakning til at arbejde med det faglige stof.

Let presset på eleverne, skab lydhør og varieret undervisning, og gør tomgangstimer til kvalitetstimer. Ø vil gøre vi op med skolereformens fejlagtige antagelse om, at mere tid med voksne automatisk løser problemerne - vi vil have at eleverne får mere ud af den tid, de faktisk er i skolen.

Skolereformen har trukket teltet for hårdt ud - bardunerne er helt ude i de yderste hjørner. De sidste fire år over 15% af lærerne forladt den københavnske folkeskole hvert år. Før var tallet aldrig over 10 %. Så vi skal have stabiliseret skolen - og sikret kvaliteten. Også derfor skal skoledagens længde ned.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme