Uvarslet grønthøster
Flertallet i Borgerrepræsentationen vedtog i oktober et budget, der lettede afgifter for erhvervslivet og skruede op for parkering. Det gjorde flertallet, selv om Børne- og Ungdomsforvaltningen havde meldt, at der var massiv forøgelse i elever med specielle behov
Flertallet ignorerede forvaltningens melding og undlod at afsætte helt nødvendige 30 millioner. I stedet brugte flertallet pengene på lempelser for det private byggeri og for bilismen.
Det har konsekvenser. Det betyder, at bestyrelserne for vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler inden udgangen af december med meget kort varsel skal skære 0,5% i deres budgetter for 2019. Den grønthøster nævnte budgetpartierne ikke, da de fortalte, at deres aftale sikrede “velfærd til børn”.
Dermed tørrede de ansvaret for sparerunden af på institutionernes bestyrelsesmedlemmer, som først i disse dage modtager budskabet.