torsdag 2 april 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

HOFOR på vildspor om “grøn” energi

andreas petersen webI et indlæg her i avisen svarer Michael Schytz, chef for brændselsindkøb i HOFOR, på Verdens Skoves kritik af, at det ombyggede Amagerværk udelukkende vil fyre med biomasse

Det er udtryk for en “sund, grøn strategi”, at biomassen fremover vil indtage en nøgleposition i Københavns energi, og at 1 million tons flis årligt skal brændes i Amagerværket.

I Verdens Skoves øjne er biomasse-eventyret imidlertid en skinløsing. Schytz påstår, at “absolut ingen” skove vil fældes, at der fyres med reelt “resttræ”, at biomassen er “bæredygtig”, og at der sker “genplantning” af skov.

LÆS: HOFOR gør fjernvarmen grøn

Spørgsmålet er dog, hvordan HOFOR vil sikre, at dette sker på en troværdig måde? Det mangler vi fortsat svar på.

Hvis disse gyldne løfter ikke overholdes, så kan resultatet blive katastrofalt. Det kan føre til afskovning og biodiversitetstab i vores skove. Ikke mindre alvorligt, så vil der pumpes mange tons CO₂ ud i atmosfæren på et tidspunkt, hvor København stræber efter at blive en CO₂-neutral hovedstad i 2025. Michael Schytz undgår også behændigt at oplyse, hvor længe biomassen skal være en overgangsløsning. Hvor mange år vil HOFOR fyre med skovbiomasse for at give varme i de københavnske hjem?

Der er ingen tvivl om, at der ligger kolossale økonomiske interesser bag at ”grønvaske” biomassen, noget både HOFOR og Ørsted gennem flere år har gjort. Skattekroner er gået til at støtte energi-giganternes tvivlsomme grønne omstilling, da biomasse er fritaget for afgifter til staten. At HOFOR ihærdigt forsvarer overgangen til biomasse er derfor måske ikke så overraskende.

I Verdens Skove mener vi derfor, at det er på høje tid, at Københavns politikere sætter handling bag visionen om en klimaneutral hovedstad. Hovedstadens energipolitik skriger på troværdige, grønne visioner – uden at det er nødvendigt at brænde skov. 

Kultur:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: