torsdag 2 april 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Det gør man bare IKKE som overskudsmor

louise raaschou 4390• KLUMME: Det var en almindelig hverdagsaften, og jeg var ualmindeligt stolt af mig selv. En behagelig følelse fyldte mig. Den var fremmed, men jeg går udfra, at den generelt følger med overblik. For hvis der var noget, jeg havde i det øjeblik, så var det overblik: Intranet for begge drenge var grundigt læst, listen med afleveringsdatoer for ældste podes boganmeldelser var hængt op på køleskabet, og jeg havde styr på madpakkerne

Desuden var en legeaftale netop faldet på plads mellem yngste pode og en Aksel fra klassen. Jeg havde set dem sammen på legepladsen flere gange, og det sociale er jo super vigtigt, når man lige er startet i skolen, så både jeg og Aksels far, som jeg endnu ikke havde mødt, havde begge været vældigt imødekommende på sms, da vi aftalte, at Aksel skulle med os hjem dagen efter. Så ja, jeg var stolt. Og roste mig selv for det helt uhørte elite-niveau af mor-tjekkethed, jeg lige nåede dér.

Næste dag gik det helt galt. Nogle uforudsete og - det her vil jeg virkelig gerne understrege - uheldige omstændigheder satte sig nemlig i bevægelse i det øjeblik, jeg lavede aftalen med den far. Men det var en viden, jeg endnu ikke sad inde med, da jeg hentede de to drenge på skolen; tidligt, naturligvis. Som den toptunede mor jeg pludselig var blevet, vidste jeg naturligvis også, at Aksel skulle holde fødselsdag for klassens drenge nogle dage senere. Oplagt emne til tillidsskabende small-talk med ny legekammerat; at drengen tilsyneladende slet ikke var klar over, at han havde fødselsdag og skulle fejres, tænkte jeg ikke nærmere over. Herregud, seks år, fornemmelsen for tid og ugens dage er jo ikke udviklet endnu, og desuden var jeg stadig høj på mor-perfektionisme og pædagogisk tonefald. (Skulle nok have studset lidt dér.)

”Dels havde manden et temmeligt vildt udtryk i øjnene. Dels sagde han nogle ord, som væltede hele scenen”

Men hyggen fortsatte bare i lange baner. Drengene legede godt sammen, og jeg var i god tid med aftensmaden, som den lille gæst i øvrigt meget gerne ville blive til, (overskuds-sms sendt til Aksels far). Og selvfølgelig burde jeg have vidst bedre, jeg befandt mig jo nærmest i en parallel verden, men først da en fremmed mand, der kaldte sig Aksels far, stod i min entre alt for tidligt, (helt ærligt, vi havde lige aftalt, at hans søn skulle spise med, hvor forstyrret kan man være), fik jeg en vag fornemmelse af mislyd. Dels havde manden et temmelig vildt udtryk i øjnene. Dels sagde han nogle ord, som væltede hele scenen; noget med, at Aksel slet ikke gik i samme klasse som min dreng. Og nej, han skulle heller ikke holde fødselsdag på søndag, lød svaret på mit kontrolspørgsmål.
Aha. Godt så. Det måtte jo så betyde, at en anden Aksel havde fødselsdag. En Aksel, som rent faktisk gik i klassen, og hvis far jeg havde kommunikeret med ud fra navnet på klasselisten. Altså den Aksel, som ikke var blevet hentet af mig fra skolens fritidshjem, og som jo derfor stadig måtte befinde sig der, et kvarter efter lukketid. . . .

Resten af begivenhederne står lidt sløret. Jeg husker dog et lettere usammenhængende opkald til den anden Aksels far, der pudsigt nok netop var på vej til fritten for at hente sin dreng. Jeg tror også, at jeg gjorde mit bedste for at redde min formulering ”den forkerte Aksel” over for Aksel -  i hvert fald havde jeg åndsnærværelse nok til at hygge-råbe et ” kom endelig og leg igen en anden dag,” efter kidnapningsofferet og hans far, men jeg tror ikke, de hørte det.

”Da jeg kom i tanke om aftensmaden, fordi den brændte lugt ikke kom fra min cigaret, var det for sent”

Selv valgte jeg bagefter at ignorere min yngste drengs bemærkning om, at ”han går altså ikke i min klasse. Han går i a-klassen”, (sjældent har en oplysning været mere overflødig i øjeblikket, sjældent ville viden have været så relevant tidligere på dagen), og gik i stedet direkte ud på terrassen med et glas hvidvin og en smøg. Da jeg kom i tanke om aftensmaden, fordi den brændte lugt ikke kom fra min cigaret, var det for sent, og mens jeg ventede i bilkøen på McDonald’s, svor jeg aldrig mere at udfordre skæbnen: koordinaterne til Landet for kompetente-forældre-med-overblik-på-den-ansvarlige-men-alligevel-afslappede-måde er for altid slettet fra min GPS.
Jeg farer alligevel vild.

LÆS OGSÅ:

Det er slut

Louise Raaschou …er avisens nye klummeskribent! Louise er uddannet journalist og arbejder som freelancer. Hun er 43 år, har to drenge på 11 og 6 år, samt åbentlyst erkendte vanskeligheder ...

Kultur:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: