torsdag 2 april 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Tissemand mig hér og dér og allevegne...

louise raaschou 4390KLUMME: Mine børn er altså lidt ulækre. Ikke at de render uvaskede og småmøffede omkring, (ok, det gør de også indimellem; en kamp mindre i weekenden). Men mine børn er drengebørn. Og derfor er der nogle grænser, de bare ikke har. Noget med kønsdele og hvor meget man taler om dem. Eller om man viser dem frem. Eller hvorvidt det er ok at tørre dem af på andre. For de forældre, der kun har piger, kan jeg afsløre, at man sammen med den anden slags lever i en mere eller mindre konstant atmosfære af tissemand. Og vi snakker ikke på et generelt, abstrakt plan. Næh, det er drengenes egne, det handler om. Helt konkret. Gerne visuelt. Og meget ofte

• Det fyger ganske enkelt med ”diller”, ”schlong”, ”tissetøj” og ”wiener” her på matriklen i tale og form. Noget af det sjoveste, mine sønner ved, er, når de begge pludselig har smidt al skam og bukser og løber rundt i bar røv, mens de forsøger at angribe hinanden. Ikke med puder, men med tissemænd og baller, og der er helt klart flest point til den, det lykkes at gnide den anden på armen eller i håret. Rigtig grundigt. Igen: ikke med en pude. . .

Jeg har mere end en gang måttet pudse balleaftryk af havedøren, (glas, taknemmeligt materiale), og ældste barn har allerede proklameret, at ”når jeg er voksen og har en ordentlig schlong, så vil jeg gnide den op ad alt muligt, mor” (Super, søn! Men gider du lade være med at tørre den af på væggen? Jeg har lige støvsuget, altså, for filan da….)

Der er simpelthen ikke noget filter. Intet. Hvis knægtene får lyst til at kigge på Organet Over Dem Alle, så gør de det. Og helst i selskab med andre; det vil sige deres mor. Det vil sige mig. Så står de begge i badeværelset, (hvis vi er heldige. Det kan også være i stuen. Eller køkkenet), og hviner af fryd, mens de udfører diverse tricks. Lykkeligst er de foran et spejl. Ældste ynder at se, hvordan hans version af ”helikopteren” (rotere med underliv, så tissemand sættes i svingninger, red.) ser ud, og hvis det lykkes ham at få klaskelyde med, (ej, ej, ej), er han ikke til at skyde igennem.

Og bare fordi yngste dreng endnu ikke rigtig kan få deciderede pendulbevægelser sat i gang i sine to gram saltkød, holder han sig ikke tilbage. Så svinger han bare med hofterne, mens han kigger i spejlet og lykkeligt synger ”diller, diller, diller! Diller, diller etc…” til en melodi, kun han kan høre.

Det er da også ret kært med al den begejstring. Sikkert sundt også, og når poderne ikke ligefrem gnider deres wienere rundt i sofapuderne, gør jeg mit bedste for at opmuntre selvtilliden. Det skulle da bare mangle: Jo, det er sørme en flot helikopter, du laver dér, og jeg kan godt se, at du har det sjovt. . .

Og så er det selvfølgelig heller ikke kun af og til en tand for meget; faktisk er der også en vis viden at høste, når man sådan deler liv med to penisfutteraler. At jeg for eksempel i dag ved, hvad det betyder, hvis en mand liiige sætter det ene ben lidt foran det andet og bliver stående et øjeblik, skyldes udelukkende et meget visuelt foredrag, jeg fik af ældste søn forleden. Noget med huden på pungen, der åbenbart har det med at klistre sig fast til låret, og så kan den lille manøvre tilsyneladende fixe det. . .jeg skal ikke gå i de samme detaljer.

Nu husker jeg ikke, at podernes fædre spankulerede lige så åbenlyst rundt og stillede deres organ(er) til skue, men jeg er alligevel overbevist om, at det er dem, der er de respektive inspirationskilder. Dels er der nok noget biologisk, men miljødelen spiller altså også ind:

Således kom ældste søn hjem fra en klassetur til Rosenborg, hvor de havde set kronjuvelerne:

”Far spurgte mig, om der havde været hår på. Hår på! Kronjuvelerne! Ha, ha. Get it, mor?”

Jeps, mor gets it. Hødr, hødr. Og holder fædrene ansvarlige. . . 


 

Louise Raaschou er uddannet journalist og arbejder som freelancer. Hun er 43 år, har to drenge på 11 og 6 år, samt åbentlyst erkendte vanskeligheder med voksenrollen. Ikke mindst når MOR-hatten er på.
Det er som om, den ikke passer helt sådan, som der står i bladene, at den skal.
Fælles madlavning er bare ikke muligt med drenge, der prøver at slå hinanden ihjel med grydeskeer. Drømmen om brætspil lørdag aften er skrinlagt. Der mangler altid en eller anden vigtig brik. Desuden gider drengene ikke.
Hjemmebag til diverse børnearrangementer? Lyder fedt, er totalt urealistisk, men heldigvis kan brød og kager købes. (Dog er træstammer fra tankstationen ikke et hit hos børn, men det var også kun en enkelt gang.)
Aktiv stillingtagen til økologi og opdragelsesprincipper må vige, for der er jo også intranet, legegrupper, lektier og forældremøder, og det bliver ikke nemmere, hvis man er en mor med udpræget mangel på overblik og absolut ingen sans for planlægning.
Og nå ja, så er hun i øvrigt alenemor. Noget af tiden. For hun deler drengene med deres fædre.
Jeps. Dem er der også to af.


 

LÆS OGSÅ DISSE KLUMMER:

... vild. LÆS OGSÅ: Det er slut Louise Raaschou …er avisens nye klummeskribent! Louise er uddannet journalist og arbejder som freelancer. Hun er 43 år, har to drenge på 11 og 6 år, samt åbentlyst erkendte ...
Tirsdag, 08 oktober 2013
... af os er helt tryg. Louise Raaschou …er avisens nye klummeskribent! Louise er uddannet journalist og arbejder som freelancer. Hun er 43 år, har to drenge på 11 og 6 år, samt åbentlyst erkendte vanskeligheder ...
Fredag, 09 august 2013

Kultur:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: