torsdag 2 april 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Nødråb fra en mor med socialt overload

louise raaschou NYTEr det virkelig børnene, der har brug for at blive rystet sammen tre gange om måneden? Er det?

• Jeg har regnet på det: De sidste par måneder har jeg været til flere sociale arrangementer relaterede til mine drenges skole, end min mor var til under hele min skolegang. Og det var ikke fordi, hun var asocial, min mor. Sådan var det bare i 70’ernes og 80’ernes folkeskole: Hvis det gik højt, var der én (1!) sommerfest. Om året. Det er måske også lige skrabet nok, og jeg er da bestemt også glad for, at mine poder har en mere munter skoletid.
Men - og jeg siger det her med al respekt for de mange engagerede forældre i diverse festudvalg: Kunne vi monstro skrue ambitionsniveaet lidt ned? Bare et nøk?
    
Måske har vores unger det ganske fint, også selv om de skulle gå en hel måned uden en fest, en fødselsdag, en skovtur, en fernisering, et bif-arrangement, en cykeltur eller en legegruppe, som velmenende forældre har stablet på benene. Det er selvfølgelig bare en tese, men jeg synes nu, at den er overvejende sandsynlig. Herhjemme er ældste pode i hvert fald begyndt at sende mig trætte blikke, når han - igen - bliver konfronteret med morgendagens super spændende event. Og i hans øjne kan jeg læse det, jeg selv tænker:
”What? Er der cykeltur i morgen? Men der har jo lige været gallafest! Og dén der pizzatur med drengegruppen i klassen, og Calles fødselsdag, og. . .”
Nu er det selvfølgelig ikke mig, der skal på cykeltur eller til fødselsdag hos en klassekammerat. Men gæt hvem, der skal sørge for turmadpakke og gave? For slet ikke at tale om de boller, der skal bages, lasagner, der skal laves, borde der skal dækkes, (og ryddes igen), ”passende udetøj”, der skal pakkes, (og findes også, for f….), lege, der skal planlægges, pizzaer, der skal hentes og ekstremt pauvre smalltalk-evner, der skal udfordres, når et eller andet kådt festudvalg finder på endnu en måde at ”ryste børnene sammen på.”
   
Og da yngste pode stadig kun går i 0. klasse, og ældste netop har været gennem en klassedeling har den seneste tid været voldsomt præget af nye festudvalg med nye, entusiastiske medlemmer, som, i bedste mening, kammer fuldstændig over. Således kunne jeg forleden læse på intra hos min ældste dreng, at det ”varslede klassearrangement” (what?) nu på onsdag (WHAT?), var blevet til et ”tour de hjem”: Hele klassen samles efter skole og cykler sammen på visit i hinandens hjem. Hvor det forventes, at der dels er noget spiseligt, dels en lille leg (for at ryste børnene sammen). De glade udvalgsmedlemmer forestiller sig ikke noget vildt og langvarigt, ”bare en times tid hvert sted.”
   
Javel ja. Og det er altså på en sen hverdagseftermiddag, at jeg lige skal servicere og underholde små tyve, præpubertære unger, som - hvis de skal følge planen - højt sandsynligt både vil være trætte, (fordi de allerede har været fem steder og spillet langbold eller lavet quiz, og logisk set må klokken vel så være omkring 20 om aftenen), og stopmætte (fordi de er blevet trakteret med chili con carne og pizza slices alle fem steder). Og jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvem der lægger hus til lektielæsning, overnatning og morgenmad på touren. Skal de have skiftetøj og sovepose med i skole, eller skal man køre ud og aflevere det? Skulle vi ikke bare leje en hestevogn, købe nogle røde roser og dyppe en absurd mængde jordbær i chokolade med det samme…?
     
Måske skulle diverse festarrangører lige vende med sig selv og hinanden: Hvis behov er det, der skal dækkes så ofte og så omstændeligt? Og hvis - hvis - det nu skulle vise sig at være deres eget, kunne de så ikke bare købe noget vin og en ramme og holde de uskyldige børn (og deres gnavne, stressede forældre) udenfor? Bare ved hvert tredje arrangement, for eksempel.
   
Men det er nok bare mig. Og jeg burde sikkert tage ja-hatten på, for opfindsomheden er ganske givet stor derude, i udvalgene:
”På torsdag hopper vi på kængurustylter ud til Grib Skov. Husk let rygsæk, flintesten og nødblus. Vi skal bruge friske forældre, der vil bemande posterne, og hver elev skal desuden medbringe en palæo-ret til den fælles buffet…”

Kultur:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: