torsdag 2 juli 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Morgenhygge med gourmetkaffe og cykeltjek

Morgen_frisk_CykelPitstop_pigeTorsdag og fredag i sidste uge forkælede Miljøpunkt Amagers orangeklædte cykelpit-folk morgencyklisterne ved Christmas Møllers Plads og Bryggebroen.

I fire timer fra solopgang blev morgencyklisterne mødt med et tilbud om et professionelt cykeltjek, hvor de kunne nyde en kop gratis gourmet-kaffe, mens de ventede. I løbet af de to dage nåede Espressomanden Ole at servere over 300 kopper gratis kaffe fra sin kaffecykel, mens The Bikeman's mobile cykelværksted servicerede, strammede, pumpede og smurte op imod 130 cykler over de to dage. Oftest stod 10 cyklister i kø, mens de nød deres morgenkaffe og hyggesludrede.

Det var flest kvinder, der fandt tid til at stoppe op og blive forkælet. Og snakken gik på, om det var, fordi kvinderne var bedre til at tage sig tid til et hurtigt timeout uden at stresse over mødetiden på jobbet , eller fordi kvinderne havde størst behov for at få tjekket cyklen. Hvorvidt det ene eller det andet er rigtigt, eller om det var en kombination, er ikke til at sige.

 

Det_gratis_Cykeltjek_var_yderst_populrt

Humøret var dog højt i køen til det gratis cykeltjek, og der blev hyggesnakket livligt hen over de varme kopper kaffe. Der kom mange positive kommentarer, når de orangeklædte pitfolk mødte cyklisterne med et ”Godmorgen og tak, fordi I cykler”. ”Tak fordi I står her, fedt arrangement!” blev der svaret, og der blev spurgt, hvornår næste cykelpitstop var planlagt!


”Vi håber, at vi med vores cykelpitstop har givet hverdagscyklisterne et lille rygklap, og at den gode cykel-karma, der helt klart var i luften - både under VM i landevejscykling og under vores arrangement - vil sprede sig og vare ved! København er verdens bedste cykelby, og vi håber alle cyklister sammen med os, vil arbejde for at gøre den endnu bedre i fremtiden!” siger Asger Gad fra Miljøpunkt Amager.

 

 

 

 


Kultur:

Godt liv:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: