torsdag 2 juli 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Bramgæs er lyden af efterår

bramgaes_7029Fælleden NU: Bramgæs, masser af bramgæs kan opleves på fælleden i disse uger. Personligt synes jeg, at det er den smukkeste af vores vilde gåsearter, både  i udseende og i lyd

 

Når efterårssolen skinner, lyser de så fantastisk op med deres sorthvide farver, når de går og spiser græs på strandengene. De er ret nemme at kende fra de øvrige vildgæs, der også raster på fælleden, med deres sorte hals og hvide ansigt.

Man kan forveksle dem med canadagåsen, da den også har en sort hals, men med en hvis strubeplet. Canadagåsen er iøvrigt dobbelt så stor som en bramgås. Særligt lyden kan man kende den på, det lyder lidt som en hunds gøen.

Her i efteråret hvor mange tusinder bramgæs trækker fra deres ynglepladser i Sibirien til vinterrastepladserne i Danmark, Tyskland og Holland kan man ofte høre denne karakteristiske lyd - lyden af efterår.

Men det er ret nyt, det med rastende bramgæs på fælleden. Det er inden for de sidste fem år, at de er begyndt at bruge fælleden til at søge hvil og føde. Bestanden af aktiske bramgæs er steget fra ca. 20.000 stk. i 1950èrne til langt over en ½ million i dag. Det betyder at gæssene på deres vej sydover skal finde nye rastepladser, og her er vi så heldige, at de har fundet fælleden til glæde for os alle. 

Så skynd jer ud og nyd dem.

Kultur:

Godt liv:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: