mandag 11 december 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Madhuset vinder økologisk pris

connie madhuset 2556Madhuset på Ørestad Skole har vundet den eftertragtede pris "De Økologiske Køkkenroser", der uddeles til et offentligt køkken, der gør en særlig indsats for økologien

Prisen 'De Økologiske Køkkenroser 2017' blev uddelt af organisationen Landbrug & Fødevarer på Fødevaredagen 26. september. Samtidig uddelte man Slagterpriserne 2017, Kantinepriserne 2017, Frugt- og Grøntpriserne 2017 og Mejeripriserne 2017.

Juryen bestod af repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, FOA, 3F og Kost & Ernæringsforbundet. Connie Wipplinger, Madhuset Ørestad Skole, står som modtager af prisen.

"Kære Connie. Du får prisen, fordi du på meget få kvadratmeter og sammen med dine gode kollegaer laver den dejligste økologiske mad i treholdsskift. Dit og dine medarbejderes engagement i forhold til fødevarerne, hvor maden kommer fra og jeres involvering af børnene er et forbillede for alle. Og også stor anerkendelse til jeres kollegaer i lærestaben, der formår at skabe så vellykkede måltider i et så presset program. På Ørestad Skole viser I, at hvis måltidet skal blive en succes, så kræver det et stærkt engagement og en vilje fra både køkkenet og lærerne," sagde Andreas Buchhave Jensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, da prisen blev overrakt.

madhuset pris 2570"Det er så fortjent at Connie, og køkkenet, vinder den her pris, de gør et rigtig godt job ved at forsyne elever, på hele skolen, med næring, energi og varieret kost, alle skoledage. Det betyder rigtig meget for masser af elever, så selvfølgelig skal de have den anerkendelse," siger Victoria Nørgaard Toft fra 9. klasse.

Her kan du læse mere om prisoverrækkelsen:

http://www.lf.dk/aktuelt/nyheder/2017/september/priser-til-foedevarebranchens-bedste#

 

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

euronews