fredag 17 august 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Japan møder Norden på SUKAIBA i Bella Sky

sukaiba1Ny restaurant på toppen af Bella sky åbner i august. Den vil forene japansk madkultur med nordiske dogme

• Hotel Bella Sky er snart færdig med en større ombygning af Bella Sky Bar til en japansk-nordisk restaurant med cigarlounge. 20. august åbner Restaurant Sukaiba Copenhagen.
"Her mødes sofistikeret japansk madkultur med nordisk raffinement og livlig international stemning", skriver Bella Center Hospitality Group i en pressemeddelelse.
Indretningen er 'luksuriøs og fusionerer varme japanske farvereferencer med kølige nordiske nuancer'.
Bag Sukaiba står kokken Martin Nilsson-Møller og den finske restaurant- og barchef Juuso Hakanen, der senest har været maître d' for ni restauranter på det femstjernede The Ned i London.
"Hos os vil det handle om tilbagelænet overskud og cool forkælelse; lækre drinks i baren, delikate middage i restauranten og sofistikeret hygge i cigar-loungen. Vi taler international og affordable luxury, hvor stemningen er top, og det samme er udsigten fra 23. etage naturligvis", udtaler Juuso Hakanen.

Japan, Norden og det lokale
Kok Martin Nilsson-Møller har tidligere stået bag gryderne på én af verdens få thairestauranter, der kan bryste sig af en Michelinstjerne, københavnske Kiin Kiin, og arbejdet som souschef på Hotel D'Angleterres restaurant Marchal, før han blev chefkok på Restaurant BASALT på på AC Hotel Bella Sky.
På SUKAIBA vil han krydse det japanske køkken med nordiske dogmer og lokale råvarer.
"Vi glæder os helt ubeskriveligt meget til at introducere vores helt nye køkken, som er japansk med klare referencer til nynordiske dogmer om bæredygtighed og lokale råvarer. Min tanke er at forsøge at forene de to madkulturer i de enkle anretninger, præsenteret på smuk håndlavet keramik. Serveringerne vil være rene og præcise uden at være prætentiøse, og aftenkortet byder blandt andet på klassisk tempura og robata, hvor kød og fisk grilles på traditionel japansk kulgrill", udtaler Martin Nilsson-Møller.
#sukaibacopenhagen

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.