onsdag 26 juni 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Frederik bruger Ørestad som en kuperet skov

frederik cykelstunt 9457• Mange beboere har sikkert lagt mærke til en entusiastisk cyklist, der cykler rundt og bruger Ørestads byindretning til stunts og tricks

• Det ser måske farligt ud, når Frederik kommer kørende på sin mountainbike ud over en rampe eller promenade for at lande en meters penge nedenfor med en stumpt drøn. Men han lover, at han har styr på sine sager.
“Jeg sørger altid for at køre steder, hvor jeg ikke er i vejen eller er til fare for nogen. Der er mange steder, jeg godt kunne tænke mig at køre, men oversigtsforholdene er simpelthen for dårlige. Det vil jo være forfærdeligt, hvis der skete noget, så derfor kører jeg kun steder, hvor jeg kan se, at der ingen fare er på færde,” siger han.

frederik cykelstunt 0927Vi sidder i hans køkken i den velindrettede lejlighed på Edvard Thomsens Vej. Vi er lige kommet hjem efter en kort udflugt til et af steder i nabolaget, som Frederik ynder at bruge til sine tricks - et LAR-område ('Lokal Afledning af Regnvand'), der er omkranset af en forhøjning af beton, så han kan suse over kanten og lande i det grønne område. Selv om han kun har lavet tricks i mindre end 10 minutter, er han tydeligt svedig af anstrengelserne.
“Det kræver meget koncentration, for du skal have fuld kontrol over cyklen, hvis du ikke skal risikere at vælte eller få overbalance, så du spænder musklerne i kroppen meget. Og så skal cyklen jo også op i fart, hvis du skal have lidt længde på dit hop,” fortæller han.
Frederik kan ikke huske, hvornår han startede på at lave stunts på cykel; interessen har bare været der siden jeg var barn og jeg har aldrig stoppet, som han siger. Børn er jo fantastiske til at være i nuet og lege og kravle på byens mure eller trapper.
“For mig handler det om at blive ved med at lege, jeg synes det er sjovt at udfordre mig selv med nye ”elementer” og der er masser at prøve kræfter med. Man skal bare bruge fantasien sin fantasi til at få øje på dem.

Brugte Hareskoven
Frederik flyttede sammen med sin kæreste sidste år i Ørestad, og før det boede han blandt andet i Nordvest, hvorfra han hyppigt tog til Hareskoven for at få sus og bump i hjulene på sin mountainbike. Men efter, han er flyttet, er det ikke helt så nemt at komme frem og tilbage til Hareskoven, så derfor begyndte han at se sig om efter andre steder, hvor han kunne udfolde sig og udfordre sig selv.
“Jeg begyndte at køre rundt i Ørestad og fik hurtigt øje på muligheder for at lave fx hop også kaldet ”Bunny hop” eller køre ud over stejle trapper som et ”drop” som det hedder i cykel verden. Der er faktisk en masse muligheder, når man først får øjnene op for det, så nu kører jeg ikke så tit i Hareskoven, men tager ofte en tur rundt i Ørestad og prøver kræfter med de forskellige indretninger i byrummet,” siger han.
Et af de steder Frederik har kørt er OP af bakken, der fører fra cykelstien under viadukten på Ove Arups Vej og op til vejen. Det er stigning på langt over 20 procent - måske nærmere 30, men alligevel lykkedes det Frederik at komme helskindet op.

Video med Frederik på Facebook

Bruger skiløjper om sommeren
Interessen for ekstremcykling har også ført Frederik til udlandet, hvor skiløjper om sommeren omdannes til et veritabelt helvede på cykel. Men ned skal han, og det skal helst gå hurtigt. En enkelt gang er han da også styrtet, men har ellers været forskånet for varige mén. Som en del af sikkerheden har Frederik altid handsker og rygskjold på - foruden cykelhjelm, som er helt obligatorisk.
“Jeg ved jo ikke altid, hvilke udfordringer jeg kommer ud for, så derfor har jeg altid mit sikkerhedsudstyr på,” fortæller han.Og udfordringer er der nok af. Inden for genren af ekstremcykling er der flere forskellige udfordringer. En kan fx være at køre over et såkaldt gap, hvilket kan være en rende eller afvandingskanal, hvor man ikke umiddelbart kan køre over, men skal sørge for at hoppe over ved at trække cyklen med op og lande på den anden side.

frederik cykelstunt 9495Fælleden er for flad
“Det er lidt nervepirrende, for der er ligesom ikke noget at gøre, hvis man hopper for kort. Første gang, jeg ville prøve kræfter med et gap, var ved Crowne Plaza, og jeg var meget usikker på om det ville lykkes. Heldigvis fandt jeg en palle i nærheden, som jeg kunne lægge ned i renden, så jeg ikke ville falde så dybt ned, men det viste sig, at jeg havde så meget fart på, at jeg bare fløj over ‘gap’et’ og nåede næsten ikke at bremse cyklen, inden den ramte husmuren,” smiler Frederik.
Til daglig er Frederik idrætspædagog på en skole i Rødovre, og turen frem og tilbage foregår naturligvis på cykel. Han har både en BMX-cykel og den gule mountainbike, han ofte kører rundt på i Ørestad og stadig en gang imellem i Hareskoven. Fælleden bruges stort set ikke til at cykle kreativt på. Den er simpelthen for kedelig med sine lange lige og helt flade strækninger - det er ikke lige noget for Frederik.
“Jeg kan godt lide, når der er lidt spænding. Det skal ikke være farligt, men jeg kan godt lide suset af fart, når jeg laver et hop,” siger han.
Hidtil har Frederik kun kørt sine ture alene, men efter han har lagt en video op på facebook, har han fået flere henvendelser fra interesserede, der også gerne ville forsøge sig med stunts og tricks i byrummet.
“Så det kan jo være, det breder sig.”

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme