lørdag 30 maj 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Forvaltning ser på steder til 11-mands kunstgræsbane

orestadif u10 22Drømmen om en 'rigtig' fodboldbane i Ørestad lever endnu. Kultur- og Fritidsforvaltningen har været ude at se på mulige placeringer af en 11 mands kunstgræsbane. I Øretad IF håber man meget at banen kan blive en realitet. I fodboldafdelingen stopper medlemmerne i klubben, når de er så gamle at kampene skal spilles på den store 11-mandsbane.

Der har i lang tid været mangel på boldbaner i Ørestad, især på grund af den store tilstrømning af børn til Fodboldafdelingen i Ørestad IF. 

Siden oktober sidste år har  Kultur- og Fritidsforvaltningen haft til opgave at finde flere muligheder for boldspil i Ørestad. Og nu vender forvaltningen tilbage til Kultur- og Fritidsudvalget med tre mulige placeringer. Det er Ørestad IF som selv har  peget på de tre mulige områder, som forvaltningen nu har undersøgt nærmere. Og især et område ved Vestamager Station ser lovende ud. Det drejer sig om oplagringspladsen lige overfor Vestamager metrostation. Grunden er ejet at Metroselskabet og By & Havn, som oplyser at  der i øjeblikket udføres støjanalyser for at afklare, om det f.eks. er muligt at opføre boliger på arealet. Men lige nu er området udlaget til at rumme 'Blandet Erhverv'. Kulturelle funktioner, der er forenelige med anvendelsen til blandet erhverv, kan også anlægges. For eksempel anlæg til idræt.

De to andre områder, som forvaltningen har kigget på, at parkeringspladsen nord for Royal Arena, samt 'orkidé-engen' langs Center Boulevard og golfbanen. Ingen at stederne er udelukket som kommende fodboldbane. Men der skal planmæssige ændringer til. Desuden er området ved golfbanen fredet. Og grunden ved arenaen skal lånes eller lejes af  By & Havn. 

orestadif mette kristian vestamager 1800Mette Christina Nielsen (formand for Ørestad IF) og Kristian Johnsen (Økonomiansvarlig i Ørestad IF) ved Vestamager Station og arealet bagved, som måske kan blive et nyt PLUG N PLAY. Foto fra sommeren 2019.Genstart af PLUG N PLAY
"I Ørestad IF vil vi gerne hjælpe med at udvikle området til forenings- og fritidsformål til hele bydelen. Området kan passende indeholde nogle af de funktioner, der forsvandt med Plug and Play, og som aldrig blev etableret, da man aflyste den i 2016 annoncerede boldfælled ved Kalvebod Fælled Skole. Fodbold kombineret med atletikfaciliteter, som samtidig kan benyttes af bydelens snart tre folkeskoler, er også en oplagt mulighed," siger formand for Fodboldafdelingen i Ørestad IF, Thomas Sahl Kellberg.  

Mister medlemmer
Han understreger at det er helt afgørende for afdelingen, at der kommer træningsfaciliteter for de lidt større børn.

"Vi risikerer igen i år at miste en hel U13-årgang, når de efter sommerferien bliver til U14, og skal spille deres kampe på en 11-mandsbane. Erfaringerne viser desværre, at langt de fleste spillere stopper med fodbold og foreningsidræt i øvrigt, når der ikke længere findes et lokalt tilbud. Sidste år skete det for vores U14-piger, hvoraf det nu kun er et par stykker, der fortsat spiller fodbold," siger han.

 Ørestad IF vil nu søge om foretræde på et kommende møde i Kultur- og Fritidsudvalget, for at drøfte de tre forslag til placering af en 11-mandsbane.

Endelig lys til Ørestads fodboldspillere

Ingen fodboldbane til Ørestad i denne omgang

Rigtig fodboldbane i Ørestad?

Fodboldpiger træner med pandelamper i Ørestad

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: