onsdag 23 september 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Hjernetræning hos kiropraktorerne i Ørestad

ditte andersen mindsocialFunktionel hjernetræning kan hjælpe folk med stress og hjerneskader. Flere hold er startet hos Ørestad Kiropraktik og Sundhed.

Ørestad Kiropraktik og Sundhed i Field's har indgået et samarbejde med virksomheden Mind Social, som nu afholder hjernetræningskurser i klinikkens  træningssal.

Opgaverne i Funktionel Hjernetræning handler blandt andet om hukommelse, problemløsning og koncentration. Samtidig træner deltagerne balance, koordination og samspillet med de andre deltagere.  Deltasgerne kan have været ude for f.eks. fald eller trafikulykker som har givet hovedtraumer.

Ud over fysiske udfordringer som hovedpine og træthed, har mange af holddeltagerne mistet deres selvtillid, men med en masse små skridt, sørger Ditte Andersen og de øvrige trænere for at løfte deltagerne.

Både hardware og software skal være i orden

Kiropraktor Thea Geelbak fra Ørestad Kiropraktik og Sundhed er godt tilfreds med samarbejdet.

"Hjernetræningen kan nogle ting, vi ikke kan med kiropraktikken, og der er ingen tvivl om, at nogle af vores patienter med tilbagevendende muskelspændinger eller ledlåsninger efter fx stress eller hjernerystelse, også vil have gavn af hjernetræningen. Man kan jo sige, at både hardware og software skal være i orden," konstaterer Thea Geelbak, som selv har prøvet kræfter med hjernetræningen.

"Jeg synes ellers, at mit system er skarpt nok, men det var virkelig udfordrende, og man kan mærke, at hovedet arbejder i et højt gear. Det er spændende, hvordan holdøvelserne kan tilrettelægges til den enkelte. De patienter, som jeg har haft med på kurserne, har været glade," siger Thea Geelbak videre.

Gennem øvelserne udfordres og trænes hjernen, og belastningen øges, så deltagerne langsomt og trygt genoptræner hjernen - og deres tro på det, de kan. For ganske som fysiske skader kræver genoptræning, før kroppen er klar igen, kræver hjernen en kontrolleret genstart, når de basale funktioner har været sat ud af drift som følge af hjernerystelser, stress eller andre sygdomme. 

Mind Social drives af Ditte Andersen. Efter en lang karriere med håndbold på eliteniveau, hvor hun blandt andet havde vundet EM-guld på hjemmebane i Danmark i 2002 og i øvrigt været træner, direktør og sportschef i HC Odense, kastede nu 45-årige Ditte Andersen over hjernetræningen i forbindelse med et speciale på SDU. Hun sammenligner genoptræningen med det forløb, som idrætsudøvere typisk gennemgår.

”Efter en fysisk skade starter man ikke direkte med almindelig håndboldtræning eller en på nedsat tid. Der går man i træningslokalet med fysioterapeuten, og træner stabilitet, styrke og løfter de vægte, man kan. I kontrollerede øvelser og gennem et progressivt forløb bygges det fysiske fundament igen. Det samme gør troen på, at man kan holde til samme belastning, som man kunne før skaden,” siger Ditte Andersen. Det samme gør sig gæld-ende med hjernetræning.

”Genoptræning af de kognitive funktioner kræver, at du igen udfordrer hjernen ved stille og roligt at bruge dens muskler. Selvfølgelig med respekt for det niveau, hvor du er. Det er ikke terapi, men hjernetræning, hvor vi kombinerer fysiske og mentale øvelser,” forklarer Ditte Andersen.

www.mindsocial.dk/fuht/

Nye store lokaler til Ørestad Kiropraktik og Sundhed

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

DEBAT: