onsdag 23 september 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Naturparken netop nu

naturpark guldsmed aug kirsten degnKølige morgener – hedebølge i løbet af dagen – det er hvad august byder på. Men det har vi jo set før – når skolebørnene skal i gang igen, så vender sommeren tilbage. Men heldigvis kan man bruge morgen og formiddag til aktiviteter inden det bliver for varmt. Jeg har været i Søvang og Dragør for at opleve eftersommeren.

Jeg har været ude i det yderste af Naturpark Amager, nærmere bestemt i Dragør, det kan normalt sagtens gøres på en cykeltur, men jeg havde besluttet mig for at give mig god tid, så jeg reserverede en overnatning på Fortet i Dragør. Det var en rigtig god oplevelse: først ud gennem Kongelunden, hvor jeg fandt massevis af dejlige skovhindbær. Det er længe siden jeg har set så mange og så store, jeg fik helt lyst til at trække dem på et græsstrå, som man gjorde som barn, men ved jo også godt at det ikke er holdbart, så de blev nydt på stedet. Derefter et pitstop på bænken hvor man  kommer ud til vandet ved Søvang, det er hverken badestrand eller åbent hav, men et idyllisk sted at sidde og kigge ud over Øresund og vindmølleparken, kigge på ænder og nogle gange køer på strandengen.

Jeg kiggede forgæves efter strandmalurten, men den plejer at være her, så den må jeg undvære denne gang. 

naturpark morgensol aug kirsten degnDen store naturoplevelse fik jeg tidlig morgen, jeg vågnede ved godt 4-tiden, og fornemmede at det var ved at blive lyst, og kunne ikke dy mig for at stå op og gå ud på fortet, hvor jeg havde den smukkeste udsigt med solopgang over mod Sverige. Der var fuldstændig stille, ikke en vind rørte sig og en stille tågebanke drev ind over Dragørs gule huse. Selv om der må have været massevis af mennesker på bådene i havnen følte jeg at jeg var helt alene denne morgen 

En af de dage hvor det var til at være ude fra morgenstunden cyklede jeg ud på Amager Fælled for at plukke brombær, jeg havde tidligere fået nogen et andet sted på Amager, de var meget fine og store, så jeg havde store forventninger, da jeg havde set at dem på fælleden var lidt senere på den, og at der var mange, jeg mindes ikke at have set så mange bær på buskene. Men jeg blev skuffet, de var små og usle, de manglede simpelthen vand, så det var næsten ikke umagen værd at trodse brombærranker og brændenælder for den smule jeg fik i bøtten.  Nå men det var en fin morgen, inden det igen blev hedebølge. 

Der var også andre vækster, som mangler vand, træerne er ved at få gule og visne blade, og det er for tidligt. Et sted hvor jeg kørte forbi et stort lindetræ, lå der maser af blade omkring stammen og der lugtede ligefrem af efterår.

Jeg kunne igen glæde mig over de smukke tagrør, som lige i øjeblikket står med de fineste brunlilla blomsterstande i solen, et sted oven i købet med fine vanddråber på bladene – inden de også fordamper i varmen. 

Og så er alt småkravlet begyndt at kigge frem, store edderkopper laver deres flotte spind, som også er lige til at fange solen i. Og guldsmedene er på vingerne, men svære at fange med kameraet. 

Lyden af skolebørn blander sig igen i lydbilledet her hvor jeg bor, og jeg glæder mig igen over at de færdes så meget udendørs i denne sommer, og de er tilsyneladende ikke hæmmet af hedebølgen. Men ellers er der ikke så mange lyde, fuglene holder pause, selv ved solopgang er der stille over Fælleden. Det forandrer sig hele tiden, og det er jo det der er så fantastisk ved at være tæt på naturen. 

Naturparken i august

Naturparken klar til midsommer

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

DEBAT: