søndag 9 august 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 københavn

Årets Skulderklap går til Bryggebladet

bryggebladet skulderklapAmager Vest Lokaludvalgs årlige pris 'Skulderklappet' på 25.000 kroner går i år til Bryggebladet. Det besluttede lokaludvalget på årets sidste møde 19. december. Der var meget tæt opløb mellem Dagshøjskolen Peder Lykke Centret, Sundby Taekwondo Klub og Bryggebladet

Bryggebladet skriver om nyheder, begivenheder og udviklinger med relevans for Islands Brygge, og formidler informationer om lokale arrangementer af kulturel, sportslig eller anden karakter. Desuden fungerer Bryggebladet som forum for den lokale debat.  Bryggebladet udkom første gang i 1993, og bliver produceret af frivillige på et non-profit grundlag af og for bryggeboere. Udgivelsen finansieres udelukkende af annonceindtægter.

”Lokaludvalget er glade for de mange rigtig gode nomineringer, som vi har modtaget i år. Lokaludvalget har valgt at give Skulderklappet til Bryggebladet, som tager aktuelle emner og er debatskabende. Bladet åbner for dialog – og styrker det lokale netværk på Islands Brygge ”, udtaler André Just Vedgren, næstformand i Amager Vest Lokaludvalg.  

”Der er sket en del med bladet det seneste år. Vi er mange flere frivillige om at lave bladet til gavn og glæde for læserne og vores bydel. Og vi har oplevet at have ydet en indflydelse via vores skriveri. Vi var medvirkende årsag til at havnebadets åbningstider faldt på plads fra næste år og ud i fremtiden.
Vi er bare generelt enormt nysgerrige på vores bydel og mener det er en af vores opgaver at binde bydelen sammen ved vores eksistens”, siger Bryggebladets redaktør Anne Moritz.

Prisen blev overrakt d. 20. december i Beboerhjørnet, Leifsgade 7 på Islands Brygge. Læs mere om Bryggebladet her: www.bryggebladet.dk. Ørestad Avis vandt 'Skulderklappet' i 2011.

Amager Vest er fyldt med mennesker, som bruger tid og kræfter på at gøre en forskel. Den indsats vil Amager Vest Lokaludvalg gerne sige tak for. Derfor har udvalget indstiftet prisen Skulderklappet, som tildeles en person, en forening, en organisation eller offentlig/privat virksomhed, som gør Amager Vest til et bedre sted at bo. Alle amagerkanere kan nominere kandidater til prisen, som uddeles i december måned.

Kultur:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: