tirsdag 11 december 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 københavn

Sweco i spændende udgravning på Amalienborg

sweco onlineNår Sweco i det næste års tid skal skybrudssikre Amalienborg risikerer de at møde på både hemmelige tunneller og skeletter

 ⋅ Ved de seneste års store skybrud har kældre på Amalienborg også stået under vand, så derfor skal de historiske bygninger sikres mod lignende oversvømmelser i fremtiden. Løsningen er at nedgrave en række rør under slotspladsen og forbinde dem til kloaksystemet, så vandet lettere kan komme væk. Det er Ørestadselskabet Sweco, der har fået opgaven og allerede i tilbudsfasen fandt Sweco ud af, at der under slotspladsen findes en hemmelig tunnel gravet under Anden Verdenskrig. Tunnelen skulle i givet fald give kongen og hans familie mulighed for at flygte, hvis tyskerne ville forsøge at kidnappe kongen.
”Der er som sædvanlig mange ting, vi på baggrund af risikovurderingen må tage hensyn til, som eksempelvis jordforhold og potentielle terrorrisici. Flugttunnelen var dog et af de sjovere fund, og løsningen er selvfølgelig lavet, så den kan bevares. Vi skal faktisk inden længe til at lave nogle prøvegravninger, så vi er helt sikre på dens placering, inden vi for alvor giver os i kast med anlægsarbejdet,” fortæller Bo Bonnerup, der er projektleder hos Sweco.

Tunellen blev opdaget i et gammelt nummer af Ingeniøren.

Sweco Tegning online
En anden forventet ”risiko” er arkæologiske fund, som potentielt kan betyde tidsmæssige tab. På grund af områdets historiske karakter vil der under hele anlægsperioden være en eller to arkæologer på byggepladsen, som når som helst kan stoppe arbejdet, hvis der skulle dukke skeletter eller et guldhorn frem.
Sweco har været rådgiver for et andet Ørestadselskab; nemlig HOFOR, som står bag projektet og står for projekteringen af projektet. Gravearbejdet er allerede så småt påbegyndt i Bredgade og i Toldbodgade foran Dronningen og Kronprinsens palæer. Senere bevæger arbejdet sig ind på slotspladsen, og i slutningen af 2019 burde området være tilbage i sin oprindelige form.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme