Næstekærligt skulderklap

skulderklap 2019 naestehjaelperneAmager Vest Lokaludvalg har uddelt årets pris 'Skulderklappet' til Næstehjælperne – Amager. Næstehjælperne modtog 25.000 kroner.

Pengene skal bruges på at videreføre det gode arbejde i bydelen og sørge for, at deres mange næstekærlige aktiviteter, projekter og arrangementer kan blive ved med at køre i Amager Vest.
De seneste års reformer på socialområdet har haft store konsekvenser for mange mennesker, både økonomiske og socialt: Næstehjælperne – Amager forsøger at afhjælpe netop disse konsekvenser og gøre de berørtes liv så tålelige som muligt.

Næstehjælpæernes tilbud sigter efter at forbedre de berørte gruppes livskvalitet: tøj og mad til uddeling og brødordninger med lokale bagere. Der er tirsdagscafé, hvor folk kan mødes og måske komme ensomhed og isolation til livs. Der er aktiviteter for børnefamilier i ferierne og fællesmiddage for alle. Og i en landsdækkende kampagne har Næstehjælperne forsøgt at ændre at ændre på retorikken, for kun få, hvis nogen, har valgt et liv i fattigdom. Det skriver Amager Vest Lokaludvalg i sin begrundelse for prisen. Tidligere modtagere af Skulderklappet er bl.a. Amager Skovhjælpere, Børnekulturpiloterne, Bybi og Ørestad Avis.

Årets Skulderklap går til Bryggebladet

Skulderklap til Mads & Skovhjælperne

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk