onsdag 21 august 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

SHELTER. Kap. 8: Afskedsbrevet

Resumé: Jack har modtaget en pakke med rester af noget som ligner fækalier fra en forsmået fan af hans firserpunkband The Periods. Der er også en CD med et billede af ham selv som ung. Før hans kæreste Connie tog afsted på seminar i hvid magi i Sverige, havde hun kigget underligt, oplyst og afklaret på ham, som om hun tog afsked. Nu er han alene med datteren Siouxsie...

Jack sad i havestuen og røg, fordybet i tanker. En Subaru Forester standsede udenfor. Siouxsie blev sat af ved indkørslen af Harrys mor, som altid tog hende med hjem, når hun alligevel hentede sin søn fra fritdsklubben. Siuouxsie smed sin taske i køkkenet og løb ind på sit værelse. Jack bemærkede det knap nok. Han var optaget af tanker om den almægtige Arne, den bamhjertige Fahrouk, den retfærdige Mogens og den nedværdigende pengeafhentning hos Bent, udsigterne til at blive tvunget i arbejde, de små uregelmæssigheder i Megamall, Bongs lykke, udsigterne til aldrig at få diagnosen. Og pensionen. Der var posen med bæ, bekymringer for SB, at være vidne til hans forsumpede politiske liv, hans utroskab, hans rigdom og forfængelighed. Der var desuden tanker om hvor DÅRLIG musik han havde været med til at skænke verden. Og der var Connie. Mærkeligere og mærkeligere blev hun, fjernere, smukkere. De små rynker omkring hendes øjne indrammede det nye lys i hendes øjne, et indtryk af visdom og skingrende sindssyge.

Og pirrelighed. Hun var NÆSTEN holdt op med at presse ham, sukke over ham, beklage sig over hans jobstatus og lediggang, også selv om han var “den fucking eneste voksne dansker der ALDRIG havde haft et rigtigt arbejde”. Der var heksametret, dette oprørende tåbelige new age cirkus som lå LANGT under hendes intellektuelle niveau. Og der var i dette ryk i deres hermeneutiske overenskomst om at filtre ders liv ind i hinandens liv opstået en sæbeboble, med luftige gestaltninger af ANDRE kvinder hos Jack Period, manden der aldrig havde sextrang, der aldrig tænkte eller tændte på andre kvinder. Og nu, et billede i mellemgulvet af Ignalinas plushvide kæbeparti som det i slowmotion strøg forbi ham i havestuen, den fine fedtmarmorering der, og der var visse lugte fra Veas hår, lugte som han aldrig før havde bemærket.

Et stykke tid efter kom Siouxsie ud til ham med en tegning af to uhyrer som blæste sorte skyer ud af deres åbne munde. Kroppene havde utydelige konturer og var streget over med hidsige streger. Hun satte sig i dørkarmen ud til haven og kiggede på blodbøgen med en mine, som skulle ligne hendes fars tænksomme blik.

“Buddha har inviteret mig til Indien. Jeg tror at jeg tager derned med mor og Vea. Med en flyver ude fra lufthavnen......Kan du ikke høre noget, far? Jeg taler til dig”.

“Hvad skal du i Indien, din tosse. Der er slanger og KÆMPE store myg”. 

“Har du ikke hørt det? Balachandramanden har sagt, at de bliver NØDT til at tage til Indien snart, hvis deres store magi skal lykkes. Hvornår kommer mor hjem?”

“Sent i aften. Eller i morgen tidlig, eller senere i morgen. Jeg ander et ikke. Men du ved hvordan det er. Hvis det går godt med seancen, kan det trække ud”, sagde Jack. 

De gik ind for at spise den mad, han havde lavet, humus, salat med kerner, soyabøf og frugt fra haven.Han skulle til at læse højt for hende, de var nået til sidste fjerdedel af Goethes farvelære. Men Siouxsie afbrød ham:“Det er kedeligt, far. Vil du høre en sang, som jeg har lært udenad?Stat op, min sjæl, i morgengry!Lad søvn og sorg og frygt nu fly,lad al din klage blive borte,thi her er nyt fra dødens porte. Han kiggede på hende.

“Du er det smukkeste i verden, Siouxsie”.

Næste morgen klokken halv syv stod hun og rykkede i ham. Han lå i sofaen med tøjet på. Connie var stadig til magi. 

“Mor er ikke hjemme, jeg skal i skole og du skal ud på instituttet, ellers bliver du slettet. Så i dag bliver jeg NØDT TIL at gå alene i skole, far”. 

Jack Period kom med besvær op på albuerne og gned sig i øjnene.

“OK min engel. Du får lov til at gå selv i dag”. Da hun var gået prøvede Jack at sove igen. Uden held. Han gik lidt rundt i huset. Overvejede at trække gardinerne for, hive telefonstikket ud og slukke for strømmen. Måske var det muligt at holde trafikkens svage buldren helt ude. Men så ville hyletonerne i hans ører kunne høres alt for tydeligt. Jack malede sine kaffebønner bønner i den præcise kornstørrelse, som passede til espressokedlen, han varmede mælk og indtog sin kaffe mens han koncentreret læste det nye nummer af Dustbin Dead. En mail plingede ind på hans bærbare, og han kiggede over på skærmen i stuen. Den var fra SB til ham.

“Kære Jack. Er du sindssyg hvor er de piller effektive. Hvad har du gjort ved mig? Brevet, du vil have oversat, er portugisisk, eller snarere brasiliansk, der er visse forskelle. Foreløbig melding fra min sælger i Lissabon er, at der står en masse nonsens om en der hedder Knud Holmsland og en rygmarvsprøve. Men han er ikke færdig med at oversætte det hele...KH SB (PS: Har nu øvet ALLE akkorder til vores backlist. De sidder LIGE i skabet).”

Jacks mobil vibrerede på sofabordet. Han sukkede da han så nummeret på displayet.

“Hej Mogens. Jo, men jeg har tilbagefald i dag. Kan ikke holde det oplæg. Nej, Mogens. Jeg har stadig ikke fundet den ting, der betyder mest i mit liv.”

Jack fik forhandlet en aftale på plads, som betød at han straks skulle slutte sig til Team Stjernedrys på Friheden Station, og deltage i en virksomheds-ekskursion, hvis han ville have udbetalt sin kontante hjælp den følgende sidste bankdag i måneden. Nede ved postkassen overvågede Verner igen hans færden.

“Fugtig aften i forgårs, hr. Period.”

“Det var vel dig der ringede efter politiet?”

“Jeg ønsker bare at de skal patruljere her i området. Der var ikke nogen speciel grund.”

Jack studerede Verners ansigt i tavshed.

“Hvor har jeg set dig før, Verner? Du minder mig om et eller andet.”

“Måske har du været i konflikt med loven? Så har vi mødt hinanden i embeds medfør. Kan de nu have en hyggelig dag, hr. Jack.”

Der var otte stop og to togskift til Friheden Station, hvor den lille gruppe på fem dårligt klædte og blege, rygende stjernedrysmedlemmer var forsamlet ved trappen. Med Mogens forrest begav de sig ned od trappen og ud på vandringen til virksomheden Svensson og Søn A/S, en fabrik der fremstillede dyser og ventiler til industrielle gasbrændere og gasovne. Her blev de modtaget af en værkfører der så meget træt ud. Han viste dem rundt, de udvekslede høfligheder med de ansatte og fik en kop kaffe. 

“Se ham i øjnene og tryk hans hånd når i siger farvel. Det er sådan man gør”, sagde Mogens til sine kursister, og de stillede sig op på række for at trykke værkførerens hånd. I toget tilbage til Love My Life Institut, spurgte Jack:

“Ved I noget om Salomons Nøgle? Hvad det er? Nogen der praktiserer det i dag?”

“Hmm. Salomons Nøgle. Man siger at den er skrevet i middelalderen. En forfalskning. Ikke Kong Salomons værk. Men i Det gamle testamente var han en ægte vismand”, sagde Arne.

“Og Allah skænkede visdom til både Kong David og Salomon”, tilføjede Fahrouk:

”Vi gav dem begge visdom og kundskab. Og vi undertvang bjergene og fuglene, så de priste Guds fuldkommenhed sammen med David. Og det er Os, som gennemfører alle sådanne ting”.

“Trolddom…Hvilken slags trolddom?” spurgte Jack.

“For disse vantro er alting muligt. De tror på elementerne, planeternes stilling, sephiroter og hemmelige tegn. Ligesom kabbalisterne”, sagde Arne.

“Men hvorfor?”

“Efter sigende skulle Salomons indsigt kun bruges til gode formål. Men onde magter fik adgang til de hemmelige skrifter”, sagde Arne.

“Ligesom Rosenkreuzerne, de hemmelige broderskaber, tempelriddernes efterkommere,” sagde Fahrouk. Han begyndte at messe.

“Teth, Shin, Tau, Samech, Aleph, Beth, Telah, Shor, Thaumim, Sartan, Aryeh, Bethuleh…”

“Hvor fanden kender du de navne fra, Fahrouk?”

“Kabbalisme er beslægtet med hinduisme og Buddhisme. Men forvansket. Det skønneste vrøvl, med andre ord”.

“Fortæl mere”, sagde Arne. Fahrouk vendte sig på sædet, så både Arne og Jack kunne følge med.

“Din gud og min gud, han har som Den Allerhøjeste Ufatteligt Ene skabt jorden og livet, ikke? Men kabbalisterne mener at alting er opstået fra en slags Udspring. Herfra stråler nogle kræfter, som de kalder Sephiroterne. De er Universets skabere. Deres sidste og allerfjerneste skabelse er materien. Legemet, kødet og mennesket.”

“Hvem TROR på det?” spurgte Jack.

“De har også en talmagi. De mener, at Det Gamle Testamente indeholder skjulte budskaber, som kan afkodes ved at erstatte bogstaverne med tal efter en bestemt, hemmelig kode. I Allahs den nådiges den Barmhjertiges navn, er det noget forbandet sludder. Ligesom reinkarnationen.”

“Reinkarnationen?”

“De mener at alle sjæle eksisterede før denne verden blev skabt. Sjælene befinder sig i en øvre hal, hvor der træffes afgørelse om, i hvilket jordisk legeme, de skal indtræde. Sjælen renses gennem sit liv her på jorden, og kan på et tidspunkt optages i den Uendelige Gud. Det er sjældent nok med ét menneskeliv. De fleste gennemlever to, og enkelte er så uheldige, at de skal leve et tredje liv, hvor de er knyttet til en stærkere sjæl, som trækker synderen opad mod renhed”, sagde Fahrouk.

“Hvad sker der så?”

“Når alle sjæle er nået til fuldkommenhed, skal de onde engle også oprejses og alt liv sammensmeltes til guddommelighed”.

“Og hvad med jorden?”

“Det skabte univers falder sammen i et sort hul og opsluger alt, hvad der kan erkendes.” Arne løftede armene og vendte sine øjne mod himlen. De flækkede sammen af grin på bagsædet af bussen.

“Vidunderligt vås! Hvad siger du, Jack? Overvejer du at melde dig ind i den klub?”

Jack ventede til de havde grinet færdigt. Så løftede han hånden for at få taletid:

“Hold munden lukket. Udglat din skarphed. Gør dine problemer overskuelige. Dæmp din klarhed. Vær ét med jordens støv.”

“Der var den igen. Han taler i gåder.” 

“Det må være noget fra punken.”

“Hvis vi så bare havde kunnet skrive sådan nogle tekster. Skal vi ikke splejse om en række mere på systemkuponen i denne uge?”

PÅ Håbets Skole modtog fru Mik-Mallunde ham med et stort smil og oplyste, at Connie havde hentet Siouxsie en time tidligere. Hun pegede derefter ud på pladsen foran, hvor Jack pludselig opdagede Jeepen. Den var parallelparkeret en halv meter skævt langs fortovet så det højre 18 tommers Goodyear fordæk pegede skråt ud i trafikken.

"Connie skulle ikke hente hende i dag. Det skulle jeg. Og hvad med bilen?

"Aner det ikke, smilede skolelederen. - Er I gået fejl af hinanden? I dag, mener jeg?"

Han løb hjem ad stierne og forbi Verner. Jack så med det samme, at Connie havde været der. Det var ham der stod for husholdningen, det var ham der havde kommandoen og overblikket. Han gik igennem huset og noteerede at hun havde taget ladcyklen, to soveposer, en gasflaske til komfuret, kikkerten, kurven med brænde, hans akustiske guitar, som ikke var blevet rørt i ni år. Bøgerne i reolen var rodet igennem. Jack kendte hver eneste bog på hver eneste hylde og kunne kort efter konstratere, at hun havde nuppet Joao Guimares Rosa: Djævelen på vejen. Halgren og Hansen: Tilberedning af fisk og vildt. Jean-Jacques Rousseau: Emile. Poulsen: Strandengens fugle. Hendes handlinger var altid drastiske, velovervejede og konsekvente. Som dengang hun foretog et karriereskift fra feministisk antifascisme til fuldmægtig i Jobglædeministeriet. På køkkenbordet lå et brev, som hun havde skrevet med sin hurtige, næsten ulæselige håndskrift. Intellektuelle skriver elendigt i hånden:

”Kære Jack,Jeg var 19 år, da jeg hørte dig synge for første gang i Musikmaskiinen. Jeg så en mørkhåret, selvsikker dreng krænge sin inderste viden og indsigt ud i en ubehjælpsom rocksang. I drak æblejuice mens i øvede. Jeg oplevede for første gang i mit liv en slags umiddelbar glæde. Et sug i maven, som ikke kun var et begær efter dig, men også en oplevelse af enkelhed. Som du ved er livsglæde ikke ligefrem noget jeg har med hjemmefra. Jeg foretrækker normalt at angribe komplicerede problemstillinger. Men dybt inde i mig har jeg haft en længsel efter en simpel rytme, noget håndgribeligt, noget af træ og jord. Alt det så jeg i dig. Du lagde ikke mærke til mig, og der gik fem år, før jeg indså at du skulle være min. Jeg tog til koncert i Århus, hvor jeg vidste, at du ikke ville være lige så omringet af starfuckers og punktertøser, som i København. Jeg forførte dig som planlagt, eftersom jeg kun sætter de mål, som jeg på forhånd ved at jeg kan nå.

Jeg er taknemmelig for at have prøvet at leve sammen med dig. Vi har fået en fantastisk datter, og du er en god far. Du er den eneste som forstår mig, og dengang du interesserede dig for mig, var du verdens bedste elsker. Jeg har været lykkelig i fem af de syv år, vi har levet sammen. Men selvfølgelig er det under min værdighed at leve i et tryghedshelvede med tv, angst og gensidige beskyldninger. Du er opgivende, patetisk og humørsyg. Du er aldrig blevet voksen, og du kan ikke leve sammen med andre kvinder end mig. Jeg skulle have forladt dig for mindst et år siden, men praktiske og karrieremæssige omstændigheder forhindrede mig i at gøre det. Det må du undskylde. Kan ikke blive hængende her. Og det kan du heller ikke.KH Connie”

Inde i Siouxsies værelse manglede hendes lille kuffert, tuscherne, dukken og noget af hendes tøj. Han ringede til Vea.

“I var til magi og tog hjem i dag?”

“Ja, kære. Er der noget galt?”

“Ikke andet end at Connie har været her og taget Siouxsie med sig. De har pakket tøj og det hele.” 

Han nævnte underligt nok ikke noget om brevet.

“Pakket?... Jack, tror du ikke at hun er taget ud i den der lejr? Du ved, den der selvbyggergruppe, hun er med i?”

“Noget med nogle kolleger og et nyt skov-kollektiv?”

“Ja! Måske er hun derude med Siouxsie?”

“Måske. Hvorfor nævner du det? Det er sgu da fucking lang tid siden at hun gik til de møder.”

“Du har aldrig haft det særlig godt med kalendre og datoer, vel? Kan det tænkes at du ikke har hørt helt efter?”

“Hvor er det henne?”

“Hun taler ikke så meget om det. Ikke efter at jeg en gang sagde, at jeg syntes at hun havde gang i lige lovlig mange projekter. Og du ved, når vi er hos Balachandra, så er der kun en ting, der optager os.”

“Sephiroterne. At rense sjælen..”

“Øh, ja. Det var en fantastisk seance i nat. Connie var så glad.”

“Vea. Fortæl mig. Er du på hendes side”.

“Hvilken side?”

“Hun har været mærkelig i et stykke tid. Du sagde at du ville tale med mig forleden. Hvad sker der? Er hun... ved at gå fra mig?”

“Hør nu her, Jack. Der er ikke nogen skummel plan. Connie kørte os hjem fra Tommelilla i morges. Hun sagde, at hun skulle hente noget på kontoret, og så med Siouxsie ud til den her lejr, ikke. Det er det hele, Jack. Skal jeg komme ud til dig?”

“Næh.. Kunne du mærke noget på hende?”

“Hun var cool, som hun plejer. Hun ringer sikkert snart, baby.  Ellers må du ringe tl mig, ikke? Vi finder ud af det, Jack...”

Han gik ud på vejen.

“Verner! Så du Connie og Siouxsie tage afsted på cyklen?”

“Nej Period. Jeg kan ikke holde øje med alting.”

“Du står jo altid lige her og glor.”

“Desværre. Er de taget af sted uden dig?” 

Han holdt op med at rive i græsset og kiggede på Jack.

Nåh, nej, det var bare en lille misforståelse.”

Fortsættes..

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser