lørdag 25 maj 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

Børnenes eget galleri står til søs

bibiana anneliis aunapuuDet lokale børnegalleri BIBIANA åbner ny udstilling med prisvindende børnebogsillustrationer, der fortæller sagn og eventyr fra verdenshavene

• Under Ørestad Kulturdage 29. august inviteres alle børn i Ørestad til indvielse af en ny kunstudstilling hvor de kan slippe fantasien løs i kreative workshops og deltage i aktiviteter i galleriet, sivegaden og på kanalen. Det sker i børnegalleriet BIBIANA i VM Bjerget i Ørestad City fredag kl. 10-16.

bibiana kunstformidlerKunstnere fra Baltikum
Udstillingen ’Sea Fairy Tales’ er lavet i samarbejde med Ørestad Grundejerforening, Vandlauget samt By og Havn.Anerkendte kunstnere fra 10 lande omkring Det Baltiske Hav har bidraget med værker. Det er blevet til i alt 90 unikke børnebogsillustrationer, og et udvalgt af dem udstiller BIBIANA nu i Ørestad.

Stik hovedet i søstjernen
BIBIANAs kunstformidlere har fortolket flere af kunstværkerne og omdannet dem til installationer med workshops og aktiviteter i sivegaden og på kanalen.
Man kan se et kunstværk flyde på vandet, stikke hovedet ind i ”Søstjernen”, gå på opdagelse i børnenes verdensbibliotek eller søsætte sit eget kunstskib. På væggene i galleriet hænger nogle af verdens bedste børnebogs-illustrationer, og alle kan få en plakat med hjem af en af Slovakiets mest anerkendte børnebogsillustratorer.
     
bibiana janne bech skibBIBIANA sejler selv ud
BIBIANA Danmark har boet i Ørestad i fem år, men udvider i år sine aktiviteter - til søs. 29. juli søsatte BIBIANA et sejlende kunstskib til børn, M/S BIBIANA. Kunstskibet er støttet af Nordea-fonden med 9 millioner kroner, og skal sejle rundt langs de danske kyster de næste tre år.
M/S BIBIANA kaster anker i både store og små havnebyer, og det er gratis for alle at komme om bord. Skibet er ladet med internationale og nationale børnebogsillustrationer, og hvert år er der en ny udstilling om bord. I 2015 handler alle værkerne om verdenshavene, og en af udstillingerne er udvalgte værker fra ”Sea Fairy Tales.”
M/S BIBIANA kommer til København i slutningen af september og starten af oktober.

Læs mere på www.msbibiana.dk eller på facebook BIBIANADanmark.

BIBIANA i Ørestad vil fra og med 29. august have fast åbningstid onsdag-fredag kl. 12 - 17 og første og sidste søndag i måneden kl. 11-16.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser