mandag 11 december 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

Gymnasiets egen forrygende filmfestival

gymnasium astaDOnsdag 10. maj holdt Ørestad Gymnasium sin store ASTA Filmfestival, og denne gang blev elevernes film vist i den store Sal 1 hos Nordisk Films biografer i Field's

 • Ved ASTA Filmfestivalen viste gymnasiets mediefagselever deres produktioner. Juryen bestod af fagfolk og  direktører fra filmbranchen.
Alle de nominerede film blev fremvist kl. 19 i den store sal 1 – og salen var fyldt. Aftenens værter Rumle og Mahilda bød velkommen til alle gæsterne, der bestod af elever, familie, rektor Allan Kjær Andersen, mediefagslærerne og flere andre ansatte på skolen.

gymnasium astaBSal 1 i Nordisk Films biograf var fyldt op med elever, forældre, venner og lærere. Efter filmforevisningerne fortsatte prisshowet i Ørestad Gymnasiums 'Mediebyen', der ligger i biografbygningens stueetage. Her var der velkomstdrink, snacks, og elevbandet på OEG spillede op, mens der blev voteret. Og så blev vinderne kåret af fagjuryen. Der blev også givet en særlig publikumspris, der bestod af stemmer fra alle gæsterne, der havde set filmene.

Filmene sendes nu videre til filmfestivalen 'Next – region Sjælland'. Her klarede Ørestad Gymnasium sig forrygende i februar måned, da de vandt for både Bedste Film og Bedste dokumentar.

gymnasium astaCVinderne kåres i 'Mediebyen'. Vinder af Bedste Film:
‘Find Patrick’ (som også vandt for Bedste klipning). Produceret af Luna Fletcher Åkerlund, Michelle Grosbøl, Peter Rasmussen og Sebastian Mateos Nicolajsen fra 3.m.
Vinder af Bedste Fakta:
‘The Modern Hippie’. Produceret af Dagmar Ørum-Hansen, Dane Falk Mortensen, Jakob Johannes Garde, Kaya Lærke Møller og Rebecca Rajeshwari Christensen fra 2.i.
Vinder af Bedste c-niveau-produktion:
‘Afterparty’. Produceret af Clara Hachacha, Helena Fraenkel, Kristine Melberg Hansen, Leila Salah Knudsen, Maria Akhlef fra 1.b.
gymnasium astaAVinder af Publikumsprisen: ‘Skal, skal ikke’. Produceret af Sofie Godske, Sofie Hansen, Matilde Anttila og Amanda Krilov fra 3.i.

SE ALLE FILM PÅ www.oerestadgym.dk/news

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

euronews