lørdag 22 juli 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

Nyt om Kulturdagen 2. september

oex15 syd soefest03Ørestad Kulturdag indtager Ørestad Syd;  For 11. år i træk byder Ørestads største byfest velkommen til en dag fyldt med gode oplevelser! I år indtager vi de nye byrum i Ørestad Syd, lige der hvor bydelen møder søerne og den storslåede natur på Kalvebod Fælled

Byen skyder i vejret med rivende hast i Ørestad Syd og i Arenakvarteret. Nye beboere flytter ind hver måned og skaber nye behov for mere byliv, kulturliv og naturliv. Byen bevæger sig fremad, og det er netop årets tema for Kulturdagen: ”Ørestad I Bevægelse”.
Ørestads aktører – borgere, institutioner, erhvervsdrivende – er blevet inviteret til at bidrage med et arrangement eller et indslag. Kulturdagen indretter en festivalplads i den sydlige ende af Richard Mortensens Vej, hvor vi skaber lokal byfest-stemning med musik- og teaterscene, madboder og picnic-område, loppemarked, hoppeborge og arbejdstelte til workshops.
”Vi har igen i år oplevet en enorm opbakning til kulturdagen fra over 40 forskellige aktører, der deltager med ca. 30 forskellige aktiviteter. Det bliver spændende at se, hvad de og Ørestad Syd kan bidrage med”, tilføjer Arendse Noes Jørgensen, projektleder for Ørestad Kulturdag og ansat i GFS Ørestad.

Ørestad Kulturdag finder sted den 2. september kl. 11-20, og er for hele familien.

Ørestads identitet handler om bevægelse

Årets tema, ”Ørestad I Bevægelse”, kan tolkes på mange forskellige måder. Hvad end det gælder bevægelse fremad gennem bydelens vækst, bevægelse gennem fysisk udfoldelse og sport- og idrætsaktiviteter, bevægelse på skellet mellem fælledens natur og det urbane miljø eller bevægelse gennem idéudvikling og bud på innovative løsninger, så er det hele indrammet af den fremdrift og skaberånd, som illustrerer Ørestad. Bevægelse er en stærk del af bydelens identitet.  
”Ørestad Kulturdag er en fantastisk mulighed for at vise Ørestads særlige kvaliteter og muligheder frem. Det er en fin tradition, der samler brugere, beboere, foreninger, institutioner og virksomheder om et fælles projekt. Vi håber, at kulturdagens nye organisering er med til at samle Ørestad bydele og giver anledning til nye og anderledes netværk blandt beboere og aktører, ” siger Arendse Noes Jørgensen.

Lokale kræfter er vores byggesten

Det vigtigste ved Ørestad Kulturdag er ligesom tidligere år, at det er lokale aktører, som skaber indholdet. Bylivet og det kulturelle fællesskab drives både af ildsjæle i forretningslivet og af stærke kræfter i det frivillige foreningsmiljø. Det er de mennesker, som byder ind med arrangementer baseret på egne idéer og ressourcer. Ørestad Kulturdag er dagen, hvor vi viser os selv og vores engagement frem – og tør dele oplevelsen med vores naboer.
Johan Ejlersen Fournaise fra Ørestad Bibliotek forklarer:
”Ørestad Kulturdag er en fantastisk festdag, som Ørestad Bibliotek prioriterer at deltage i for at møde og hilse på bydelens borgere og for at bidrage med spændende aktiviteter for borgerne også udenfor biblioteksrummet. Og så er Ørestad Kulturdag et fantastisk forum, hvor bydelens forskellige aktører kan mødes på tværs og spændende samarbejder kan opstå. Vi glæder os hvert år til at være med i Ørestad Kulturdag.”

Kulturdagen finansieres af flere parter

Afholdelse af Kulturdagen sikres igen i år af økonomiske bidrag fra Ørestads grundejerforeninger, Amager Vest Lokaludvalg, Øens Ejendomsadministration og Advokatfirma samt By & Havn. I det daglige koordineres Ørestad Kulturdag af projektleder Arendse Noes Jørgensen hos GFS Ørestad, der organiserer Kulturdagens indhold og planlægger processen sammen med en styregruppe bestående af Ørestad Bibliotek, Ørestad Idrætsforening og Field’s.

Arendse administrerer løbende et kontaktnetværk af aktører og samarbejdspartnere, som har lyst til at være en del af Ørestad Kulturdag. Kontakt hende på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for at høre mere.
Det trykte program kan hentes på Ørestad Bibliotek og Solvangen Bibliotek i starten af august og omdeles sammen med Ørestad Avis. Følg også med Facebook.com/Orestadkulturdage og på www.orestadkulturdage.dk  

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

euronews