lørdag 25 november 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

Kirkesal i 8Tallet - og ny fuldtidspræst til Ørestad

8tallet nat janek mastekSusanne Ivalo Rasmussen forlader Kirken i Ørestad - men arbejdet med at etablere både kirke og fast præst i Ørestad fortsætter

• Kirken i Ørestad skal have ny præst. Susanne Ivalo Rasmussen, som også har boet i Ørestad, har fået tilbudt en stilling som præst for den danske menighed i Vancouver, Canada, pr. første september. Derfor har hun haft travlt med at pakke og sige farvel til Ørestad.
"Min familie og jeg glæder os meget til nye eventyr; men vi vil også gerne sige tak  for vores tid i Ørestad. Det har virkelig været en fornøjelse at komme rundt og møde både børn og gamle og jeg har været utrolig glad for at være præst i en spændende bydel i rivende udvikling," siger Susanne Ivalo.

Fuldtidspræst
Islands Brygge Sogn, som Ørstad nu hører under, har i første omgang ansat en vikarpræst fra 15. september. Det er Anne Louise Nielsen, som skal fungere primært som præst for Ørestad, indtil der ansættes en fast og fuldtidsansat sognepræst, som også primært skal servicere Ørestad.

Kirkesal
I det sene efterår indvies en kirkesal i 8Tallet. Det er et stort lokale i stueetagen, med indgang ved siden af Kervan-butikken.
michael krogstrup nissen civilProvst Michael Krogstrup Nissen, Amagerbro Provsti, bor selv i Arenakvarteret.Kirkesalen skal fungere som midlertidig kirke indtil den nye kirke i Ørestad står klar.
I kirkesalen skal der både være gudstjenester, dåb og og konfirmation.
"Vi ønsker at skabe en åben kirke i Ørestad, et sted hvor man kan komme ind og mødes og tale sammen, også når der ikke er kirkehandlinger", siger provst Michael Krogstrup Nissen, som er leder af Amagerbro Provsti og sognepræst i Islands Brygge Sogn.

Steinway flygel
Salen får også et flot Steinway flygel, doneret af Hans Tausens kirkes menighedsråd.  Ørestads dygtige pianist Ebbe Stadel Nielsen skal spille på det. Han er allerede et kendt ansigt på Ørestad Plejecenter, hvor han har spillet for de ældre og til gudstjenester adskillige gange.

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

euronews