torsdag 15 november 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

Kulturministeren kom til skattejagt i Urbanplanen

boernekulturpiloter 0953Børnekulturpiloterne skal måske være et af kulturministerens favoritprojekter til udsatte boligområder i landet

•  Fredag 22. juni deltog  Kulturminister Mette Boch (LA) i åbningsfesten for Børne-Kulturpiloternes nye permanente skattejagt i Urbanplanen, som kan 'lønes' af alle på Solvang Bibliotek. Projektet er et ud af en lang række kulturprojekter, som Børne-Kulturpiloterne siden 2009 har skabt sammen med børn og unge fra både Urbanplanen og Ørestad.
Derfor har Mette Boch også udvalgt Børne-Kulturpiloterne som et af flere spændende kulturtilbud til børn i socialt belastede boligområder med mange indvanderere I den kommende tid vil hun besøge flere kulturtilbud andre steder i landet, men Børne-Kulturpiloterne var det første stop på hendes rundtur.
"Jeg synes det er sådan en fin idé at lave kultur med børnene i et kvarter som Urbanplanen, sådan at det bliver børnene, som tager deres forældre i hånden, og viser dem nogle af byens og landets kulturtilbud".

boernekulturpiloter 0258Stolt borgmester
"Ideen om at børnene er motoren i en demokratisk dannelse, synes jeg er spændende, og det vil jeg fortælle om alle de andre steder, jeg skal besøge," sagde Kulturministeren.
Kultur- og Fritidsborgmester i Københavns Kommune, Nico Grünfeld (ALT) er meget stolt over Børne-Kulturpiloternes arbejde, og over at regeringen nu har fået øje på det.
"Børne-Kulturpiloterne har vokset sig så stærkt at kulturministeren vil besøge dem. Om lidt skal hun på skattejagt, og jeg håber at hun finder guld derude, for vi har brug for flere penge til at skabe nye kulturprojekter," sagde Nico Grünfeld.

boernekulturpiloter ruth 2018Skaber stier i Urban
Det er Børne-Kulturpiloternes leder, Ruth Lerche, enig i. Projektet har været tæt på at lukke flere gange i de forgangne år, og er netop overlevet af årlige bevillinger fra kommunen og fondspenge. Men nu er projektet gjort til en permanent del af den nye kulturenhed Kultur S på Amager, og med fast base på Solvang Bibliotek.
"Vi skaber stier i Urbanplanen. Stier som viser barnet hvad der er muligt. De opdager, at Teater Zebu på Øresundsvej ligger lige ved siden af. En dreng som var med til at sætte lys til Teaterlabyrinten 'Titanic' sagde bagefter: "Jeg tyroede ikke at børn ku' det her", fortalte Ruth Lerche.

Niloofar er i dag 18 år og går på Ørestad Gymnasium. Hun startede som Børne-Kulturpilot for ni år siden, og hendes mål er nu at tage en  uddannelse som projektleder på CBS efter gymnasiet.
"Børne-Kulturpiloterne har lært miog hvordan man både starter og afsluttter et projekt. Det har også givet Urbanplanen meget. Vi har lært, at vi godt kan, at det er muligt at vise en anden side af området her".

boernekulturpiloter 0270boernekulturpiloter 0261

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser