fredag 19 oktober 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

Judith Owen i Kvarterhuset

judith owen 211. oktober indtager den internationalt anerkendte sangerinde og pianist, Judith Owen, Amagerbro Jazz og spiller en unik intimkoncert i Kvarterhuset i Jemtelandsgade. Med sig på scenen har hun percussionisten Pedro Segundo og bassisten Harry Shearer

Det er anden gang, Judith Owen besøger Amagerbro Jazz i Kvarterhuset. Den første koncert i 2016 var totalt udsolgt.

Walisiske, men i USA bosiddende Judith Owen har haft stor succes med sit seneste album 'RedisCOVERed' med gode anmeldelser i medier som Rolling Stone Magazine, Sunday Times og The Telegraph. Det seneste album ”RedisCOVERed” fik her i Danmark fire stjerner i både BT og GAFFA.

Judith Owen har alt i alt udgivet 12 album med egne numre. Hun har turneret med Bryan Ferry som support på både hans UK og hans USA-turneer sidste år.

Det seneste album ”redisCOVERed” består af coverversioner af kendte numre. Det er bl.a. disse numre, Judith Owen og hendes medmusikere vil spille, når de træder op på scenen i Kvarterhusets glassal. Tracklisten spænder bl.a. fra popklassikeren 'Summer Nights' fra Grease, aktuelle hitlistehits som Ed Sheerans 'Shape Of You' og Drakes 'Hotline Bling' til ikoniske Beatles’ 'Blackbird' og Soundgardens 'Black Hole Sun'. Samtidig bydes der også på stærke fortolkninger af Donna Summer, Wild Cherry og Joni Mitchell.

Judith Owens sange er i genren Americana, hvori indgår inspirationer fra såvel jazz som country & western og bluegrass. Med sig på scenen har Judith Owen denne aften amerikanske Harry Shearer, kendt fra kultfilmen 'Spinal Tap' – og fra i årevis at have lagt stemmer til flere forskellige figurer i The Simpsons, fx Mr. Burns, Ned Flanders og Seymour Skinner.
Perkussionist Pedro Segundo, der er del af Judith Owens faste band, er kendt som en af verdens bedste perkussionister.

Judtih Owen
Amagerbro Jazz den 11. oktober kl. 20
Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 Kbh S.Billetlink: https://billetto.dk/da/e/judith-owen-feat-harry-shearer-og-pedro-segundo-billetter-304374
Entré 100 kr. / Studerende 50 kr.

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser