søndag 20 oktober 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

230 gratis aktiviteter ved Kulturhavn Festival 2019

kulturhavn vikingerneI den kommende weekend 23.-25. august er der Kulturhavn Festival for 19. år i træk. I år er det Københavns farverige foreningsliv som skal slå sine folder langs hele byens havnefront.

I alt 130 deltagende aktører og foreninger disker op med over 230 gratis aktiviteter. Temaerne spænder over sport, kreativitet, arkitektur, dans og musik.

De senere år har københavnerne og turister for alvor taget havnen til sig. Sportsaktiviteter i vandet, afslapning ved havnekanten og badning i havnen er blevet populært som aldrig før. Kulturhavn Festival følger med i det stigende fokus på havnen, og festivalen har spredt sig til flere af havnefrontens spændende områder. Ifølge festivalleder Antoine Améaume er Kulturhavn Festival en fantastisk legeplads, hvor byens kulturaktører og borgere kan prøve nye ting af og teste nye
måder at bruge havnen på.

"Vi sætter ukendte havneområder på bykortet, og inspirerer københavnerne til at kaste sig over havnekulturen og samtidigt vise, hvad byrummet kan bruges til. Vi håber på, at københavnerne får lyst til at opdage og udforsker havnen i al sin kontrastfyldte rå og milde charme og skønhed”, siger hun.

De mange programaktiviteter er en god anledning til at åbne op for de nye bykvarterer og gå på opdagelse i dem, og et af formålene med festivalen er, at inspirere til at bruge vandet og vandfronten rekreativt.
For at gøre havnen og de mange spændende aktiviteter let tilgængelige, sejler havnebussernes linie 991 og 992 gratis under hele festivalweekenden. Busserne sejler mellem Teglholmen og Refshaleøen, og er dermed en let måde at
komme rundt til de seks festivalområder og pop-up stederne på.

Kulturhavn Festival arrangeres af Københavns Kommune og hovedsponsoren er By & Havn. Årets festival har seks festivalområder og en række mindre pop-up steder.

Festivalområderne
NORDHAVN - Mellem Århusgadekvarterets røde mursten og betonsiloer vil tonerne strømme fra lokalområdets spirende musik- og teaterscene. Oplev
aktiviteter nede i vandniveau eller oppe i højderne på Konditaget Lüders. Tag på guidet opdagelse i forandringen fra industrihavn til bæredygtig bydel,
eller gå efter bassen ude fra en af de yderste moler.
REFSHALEØEN - Refshaleøen er en urban legeplads blandt gamle skibscontainere og rustikke bygninger. Her er plads til det
eksperimenterende, til iværksættere og kreative sjæle. På Kulturhavn Festival vil området sværme af urban gadekultur, dans, musik og kunst.
BØRNELANDET PÅ ARSENALØEN - Arsenaløen omdannes til et slaraffenland for børn. Her er både fart over feltet med leg, musik,
breakdance, ballet og stille kreative sysler. Det er primært for de 3-13-årige, men alle barnlige sjæle er velkomne.
ISLANDS BRYGGE - Islands Brygges havnepromenade pulserer med verdenskultur, når musik fra fjerne himmelstrøg folder sig ud i farverige
rytmer, dans og korsang. Der er også tips og tricks at få indenfor sundhed og bevægelse og mulighed for at deltage i paralympiske discipliner.
BØLGEN - Det er ved Bølgen, du kan slænge dig i solstrålerne med en drink, til lyden af bløde elektroniske toner mens Friday Night Skate suser
forbi. Det er her, du opvarmes af saunagus og nedkøles med et hop i bølgen blå. Og det er her, du kan prøve udendørs træningsbaner til vands, til lands
og i luften.
TEGLHOLMEN I SYDHAVNEN - Sydhavnen har vokseværk. Nye initiativer og lokale aktører spirer frem i byens sydligste spids. Her kan du prøve
aktiviteter på flydende tømmerflåder, folde dig ud i yoga, vandkamp, cup stacking, høre koncerter og deltage i workshops om rent vand.

Pop-up stederne
Enkeltstående aktiviteter langs kajen:
HAVNEGADE VED INDERHAVNSBROEN - Mødested for cyklister til cykelparaden Bikepride.
BROENS GADEKØKKEN - Korkoncert.
BØRSKAJ - Oplev København fra vandet på en guidet kajaktur.
KULTURTÅRNET PÅ KNIPPELSBRO - Særudstilling.
BRYGHUSPLADSEN VED BLOX - Byg med skrald og bliv en del af skulpturudstillingen.NOKKEN - Akvarelmaling i lokalt kunstnerhjem.
FREDERIKSKAJ - Dykkerne lærer dig om rent vand i Teglværkshavnen

Se hele festivalprogrammet på kulturhavn.dk og find den trykte udgave rundt omkring på byens biblioteker og kulturhuse.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser