onsdag 12 december 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

”Ørestad er centrum for mig”

mira cordsen okt 2014 stepperneByvandringer, foredrag, kunstture, oplevelsesdesign, byudvikling, arkitektur, natur, kultur, byliv. Det er nøgleord og omdrejningspunkter for Mira Cordsen, som selv er en yderst aktiv del af Ørestads udvikling

Da jeg mødes med Mira Cordsen en fugtig og let grå sensommerdag, starter vi med en lille vandretur i området omkring 8tallet og Stepperne.

Mira har boet i Stepperne i Ørestad Syd siden 2011. Idag har hun sit eget firma 'Experience Ørestad' med kontor i Bjerget, hun har været koordinator for Ørestad Kulturdage og blev i år bedt om at holde båltalen Sankt Hans aften i Ørestad Nord. Ørestad er blevet centrum i hendes liv, men det begyndte på Samsø. Efter sin skolegang flyttede Mira som 17-årig fra sin fødeø og bosatte sig på Nørrebro for at starte på gymnasiet og opleve storbyen. 

mira cordsen guide02Berlin og Island
Efter gymnasiet begyndte Mira Cordsen at læse kunsthistorie på universitetet, og i løbet af studiet var hun i praktik på et kunstnerværksted et halvt år i Berlin.
”Vi arbejdede blandt andet med at formidle udstillinger, og det var dér, jeg fik smag for arkitektur og byrum. Jeg syntes dog, at studiet på kunsthistorie var meget ensomt, så efter to år skiftede jeg til Performance Design samt Dansk Sprog og Medier på Roskilde Universitet. Undervejs boede jeg et semester på Island, hvor man bruger naturen på en helt anden måde end herhjemme, og hvor jeg fik en interesse for den nordiske naturs materialer. Mit speciale på universitetet handlede om performancedesign i byplanlægning”, fortsætter Mira Cordsen.
Efter sin uddannelse fik hun job i en international børneteaterorganisation, og sideløbende med studierne havde Mira job som guide på kanalrundfarten og som omviser i Skuespilhuset, så dét med formidling har længe spillet en rolle for hende.

Syv turistbusser om dagen
Det fugtige vejr bliver til egentlig regn, og vi sætter os indenfor i den lokale café, hvor Mira med smittende iver giver udtryk for sine tanker.
”Jeg bor i Ørestad Syd og jeg kunne jo ofte tælle, at der kom helt op til syv turistbusser på en dag, og så begyndte jeg at tænke. Hvad er det egentlig Bjarke Ingels kan som arkitekt, og hvad er det, 8tallet giver sine beboere? Jeg ville gerne finde svar på og kunne formulere, hvordan udviklingen er gået siden starten og om hvad 8tallet siger om vores samfund lige nu.
mira cordsen okt 2014”Jeg vil gerne være med til at skabe noget nyt. Det næste kunne være et kulturhus. Det synes jeg, vi mangler her i Ørestad”.Mira Cordsen valgte at blive selvstændig, fordi hun havde et behov for at skabe noget selv, og fordi hun ønskede at sammensætte sit arbejdsliv med en kombination af noget udadvendt og noget indadvendt. Den målrettede pige startede op for to år siden, hvor hun åbnede sin hjemmeside, og nu nærmer hun sig 100 foredrag og guidede ture, ”så det er gået godt”, konstaterer hun.
”Når jeg viser rundt i Ørestad er det mest for danske grupper. Det er især kommuner, skoler, foreninger, arkitekter og byplanlæggere, der er interesserede i at få fortalt om livet i Ørestad. Mit fokus er på Ørestad, men jeg forholder mig selvfølgelig også til arkitektur og byplanlægning i andre dele af Danmark og i andre dele af verden. Netop fordi jeg har satset på et nicheområde, bliver jeg brugt så meget som guide og foredragsholder”, siger hun med overbevisning i stemmen.

Det levede hverdagsliv
På Mira Cordsens guidede ture får man ikke bare en beskrivelse af Ørestad og fakta om årstal og arkitekter. ”Jeg vil gerne fortælle, hvordan det er at bo her, hvordan hverdagen leves her, og hvordan området bliver brugt. Det er dét, folk gerne vil høre, og det er også dét, der interesserer mig selv. Forholdet mellem det urbane og naturen er jo helt specielt netop her, og det er spændende at undersøge, hvilken betydning det har for beboerne”.
Mira kan selv lide at gå på opdagelse i og formidle byen på andre måder, så derfor tilbyder hun for eksempel også street-art ture, hvor man kan se, hvordan byrummet bliver aktiveret gennem kunst.

mira cordsen guide01Omkring 50 guidede ture og foredrag om Ørestad står Mira Cordsen for om åretØrestad Kulturdage
Mira Cordsen er tovholder på den årligt tilbagevendende event Ørestad Kulturdage, der i år havde 35 gratis arrangementer.
”Jeg var med som aktør et år og blev så spurgt, om jeg ville være projektleder, og det sagde jeg straks ja til”, fortæller hun. ”Det er en god måde at få et lokalt netværk på og jeg er glad for at være med til at forme nye traditioner og formidle nye idéer. Én af de mange fordele ved at bo i en ny bydel som Ørestad er jo, at man hurtigt kan blive en del af et fællesskab og være med til at skabe noget nyt, slutter hun med et vindende smil.

Mira Margaritha Cordsen
1983: Født i Århus, opvokset på Samsø
2000: Flytter til København
2003: Student fra Frederiksberg Gymnasium
2011: Cand.comm. fra Roskilde Universitet
2011: Assitej - international Teaterorganisation
2012: Etablerede Experience Ørestad
2014: Projektleder på Ørestad Kulturdage

www.experienceorestad.dk

ILDSJÆLE
FØLG ARTIKELSERIEN I ØRESTAD AVIS, HVOR VI TALER MED LOKALE ILDSJÆLE I ØRESTAD. MENNESKER, SOM ER FALDET I GRYDEN SOM BARN, OG SOM BRUGER DERES EKSTRA ENERGI PÅ PROJEKTER, FORRETNINGER ELLER FORENINGER I ØRESTAD OG NABOOMRÅDER. ELLER SOM REJSER JORDEN RUNDT UDEN AT FLYVE.

VI SKREV 6. SEPTEMBER OM MADS MADSEN, SKOVHJÆLPERNE. 20. SEPTEMBER: INAM ASHRAF. 4. OKTOBER: TORBJØRN C. PEDERSEN.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.