onsdag 21 august 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Ejendomsmægler eller selvsalg

sponsor flyjura maeglerDet nemmeste er naturligvis at finde en ejendomsmægler der står for salget af din bolig. Det kan virke uoverskueligt selv at skulle stå for at finde en køber, stå for fremvisning og det efterfølgende papirarbejde. Vi vil i artiklen forsøge at skitsere de 2 alternativer, så du selv kan vælge hvad der passer dig bedst:

Sælg boligen med en ejendomsmægler
Når du skal sælge boligen hos en ejendomsmægler gælder det i første omgang om, at finde den rette mægler. Gå altid efter en med godt lokalkendskab og gode ratings på boligsiden.
Det kan være en god idé at starte med en grundig klargøring og rengøring af din bolig, og sørge for, at boligen står pænt, både inde og ude. Dernæst bør du tage fat 3 lokale ejendomsmæglere, og lade dem hver især vide at de ligger i konkurrence med 2 andre – så får du de skarpeste tilbud. Et tilbud fra en ejendomsmægler består af en boligvurdering, hvor mægleren vurderer en rette salgspris for din bolig, såvel som formidlingsaftale, det viser hvor meget mægleren skal have for, at sælge din bolig.

Her bør du gå efter den mægler med den kombination af ejendomsvurdering og formidlingsaftale der passer dig bedst; skal du sælge hurtigt, bør du gå efter den lidt lavere boligvurdering/pris, eller vil du som de fleste have mest muligt for boligen, bør du overveje det nærmere. Det er ikke altid den mægler der kommer med den højeste boligvurdering der reelt kan få mest for din bolig. Du bør faktisk gå efter den mægler du mener kan drive en proces med flere købere bedst muligt. Dermed skal han/hun være punktlig, og have styr på boligen, vende hurtigt tilbage på henvendelser og så videre. Han/hun skal kunne sælge din bolig og få en høj pris, og det kræver mere end blot et prisskilt med en høj pris.

Husk i øvrigt tilstandsrapporten, den er vigtigt, både for boligsalget, men også for, at du som sælger slipper for en stor del af ansvaret i fald der bliver problemer med boligen efter salget.
Når du har fundet den rette mægler skal boligen lægges til salg, og herefter vil det der blive afholdt åbent hus, og du skal gerne få fremvist din bolig af mægleren. Med lidt held får du 1 eller flere tilbud som du kan tage stilling til sammen med mægleren. Når køber er fundet, forestår der en forhandling på vilkår og pris, hvorefter I efter en udløbet af fristen i købsaftalen, står med endelig handel.

Sælg boligen selv - selvsalg
Skal du sælge boligen selv, skal du også selv stå for, at kontakte fotograf, lave boligannonce, fremskaffe nødvendige papirer, såsom BBR-udskrifter og evt andre dokumenter vedrørende din bolig.
Det kan virke intimiderende at skulle fremvise sin egen bolig, og det kan også virke lidt afskrækkende på potentielle købere. Du kan overveje at lade en ven fremvise din bolig – så kan køberne bedre forholde sig nøgternt til din bolig, uden at være bange for a fornærme dig.

Du bør dog lade en boligadvokat hjælpe med dig med udarbejdelse af købsaftale og evt berigtigelse af handlen og refusionsopgørelse. Det koster ca 7.000-9.000 kr at få hjælp til dette.
Når boligen er solgt, har du til gengæld sparet mægler salæret, som kan løbe op 100.000 for villaer og lidt mindre for lejligheder.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.