torsdag 15 november 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Første butik i Syd

Værktøjsbutikken Carl F. har åbnet afdeling i Ørestad Syd. Butiksleder Michael Lintrup er klar til det store håndværker-rykind denne sommer

Læs mere ... Ørestad

Politiet måtte give sig i Urban Cup

Børn og voksne i urbanplanen mødtes en fredag til Urban Cup på Brydes Allé. Et af holdene bestod af politifolk fra Station Amager


Mens A-landsholdet og dets tilhængere har problemer med at udvise sportslig opførsel, var der ingen problemer med mavepustere eller dommeroverfald, da børn og unge fra Urbanplanen sidste fredag spillede fodboldkamp mod lokalpolitiet.
Turneringen i streetfodbold var arrangeret af en ung beboer i Hørgården med støtte fra Partnerskabet. Mohamed El Hasnaoui er 19 år, og når han ikke bruger tiden på at arrangere fodbold, uddanner han sig til postbud. Han har fået støtte fra den lokale udviklingsgruppe, Partnerskabet, der bl.a. har doneret penge til præmier og sodavand til spillerne.

Image Det er 2. år Urban Cup løber af stabelen, og I år har lokalpolitiet fundet tid til at stille et hold i turneringen. I det hele taget er der mere interesse og tilslutning til arrangementet i år.
- Sidste år spillede vi med 8-mands-hold, så der kom ikke så mange,” fortæller Mohamed. I år bestod holdene af 5 spillere, og det har altså givet større tilslutning – bl.a. fra politiet.
Handsken er kastet
- Jeg afleverede en flyer til dem, og sagde at de ikke skulle være så bange,” siger Mohamed drilsk.
- Jeg sagde, at de bare skulle dukke op og få de fodboldtæv, de havde fortjent.

Læs mere ... Ørestad

- Med den udsigt kan det ikke gå galt

Hold da op! Sikke en udsigt! Direktøren for Sjælsø Gruppen, Ib Henrik Røjle, kiggede ud over Kalvebod Fælled for første gang, og var betaget (VIDEO)

Han har selvfølgelig besøgt Ørestad mange gange før, blandt andet da Sjælsø Gruppen købte hjørnegrunden i Ørestad Syd - lige ved siden af Hein Heinesens skulptur "Den Store Udveksler". Og da Sjælsø Gruppens projekt "Stævnen" i den nye bydel blev præsenteret for offentligheden.

Image Men 7. juni havde administrerende direktør Ib Henrik Røjle fra Sjælsø Gruppen én bestemt oplevelse til gode. Nemlig at stå oppe i demonstrationslejligheden for Stævnen, og se ud over Kalvebod Fælled i første sals højde. Nedenfor samledes omkring 150 mennesker til grundstensnedlæggelsen for Stævnen, men her var udsigten spærret af en byggemaskine-parade af gravkøer, traktorer og frontlæssere.

Vi får lov til at veksle et par ord med Ib Henrik røjle, før hans kal byde gæsterne velkommen nede i fest-teltet, og trækker ham ud på altanen. Det er her, at han for alvor bliver sikker på, at Sjælsø Gruppen IKKE har satset helt forkert, ved at gå i jorden og bygge 166 lejligheder på en bar mark på ved hovedstadens aller yderste grænse.

- Det er jo... som en savanne. Og tænk, derhenne går metroen. På 12 minutter er du midt inde i byen, sagde direktøren og smilede.

Mange kritiske røster har ellers manet til usikkerhed og tilbageholdenhed hvad angår Ørestad Syds udvikling. Der er boliger nok i København, priserne falder, og hvem vil bo der? siger boligadvokater og andre til medierne. 40 danskere og deres familer er ligeglade. De har allerede reserveret en lejlighed i Stævnen, og flytter ind om halvandet år.

- Og det er nok til at vi tør bygge nu. Det kan ikke gå galt, når du har et smukt kvalitetsbyggeri, god infrastruktur, nærhed til byen og så dette her udsyn, siger Ib henrik Røjle og kigger igen henført ud over fælleden på denne solskinsdag, hvor varmedisen simrer over trætoppene fire kilomter længere ude over sletten. Man venter hvert øjeblik at en flok antiloper skal bryde ud fra skovbrynet og springe afsted over græsset.

{sidebar id=2} Direktøren ser en Boeing 737 lette fra Kastrup, og om lidt kommer den næste flyver, men vinden bærer væk fra Ørestad i dag, og sølvskroget deroppe giver ikke en lyd fra sig.

- Ja, ja, oppe i Nordsjælland har vi Kystbanen. Nogle gange lyder det som om den kører oppe på min terrasse, siger Ib Henrik Røjle.

Han tror ikke, at den typiske boligkøber i Ørestad kommer fra Rungsted.

- Nej, de kunne ikke drømme om at flytte herud, for de kender slet ikke området. Omvendt kunne folk på Amager ikke drømme om at flytte til Rungsted vel? Og vi ved, at over halvdelen af boligkøberne i Ørestad er amagerkanere. Det er dem, som kender kvaliteterne herude, og som kommer her jævnligt, siger han.

Han vil ikke forholde sig til de kritiske røster. Heller ikke dem, som taler om at grundpriserne i syd er for høje, fordi kravene til pladser, torve og andet bymiljø er sat skyhøjt i forhold til andre byprojekter.

- Vi ser da også helst, at vores byggeomkostninger holdes nede. Men det nytter ikke noget at lave om på konceptet nu.

Kigger man den anden vej fra altanen, ser man et stort leret stykke jord med en masse falgstænger på. Fælleden fritskrabet af entreprenørmaskiner, som er igang med at kloakere, anlægge kanaler og veje. Men det ligner ikke en by. Overhovedet ikke.

Image
- Nej, men det gjorde København heller ikke engang. Eller Ørestad City, som er fuldt udbygget nu. jdeger ikke i tvivl om,at det er sådan her, at mange moderne familier vil bo. Det skal nok komme, siger Ib Henrik Røjle. Hvorefter han løsriver sig fra udsigten og går ned for at holde sin velkomsttale.

Læs også: "Første byggeri i Syd" og "Boligpriser på vej ned"

Video fra ØrestadTV:

Første byggeri i Ørestad Syd

Torsdag klokken 13.45 blev grundstenen støbt til byggeriet Stævnen i Ørestad Syd. 166 boliger i det første boligkompleks i bydelen vil stå klar til indflytning i slutningen af 2008

Stemningen var en kende højtidelig under den skarpe sol, da omkring 150 deltagere samledes til grundstensnedlæggelse for Sjælsø Gruppens byggeri Stævnen. Og talerne drejede sig da også om, at Stævnen er begyndelsen på noget stort.

- Hvis København skal opnå status som Nordeuropas mest attraktive metropol, kræver det visioner og fælles satsninger. Ørestad er det største og mest omfattende byudviklingsprojekt i Danmark lige nu og mange år frem, og boligbyggerier som Stævnen vidner om en forrygende udvikling, sagde bygge- og teknikborgmester Klaus Bondam.

Inden adm. direktør i Sjælsø Gruppen, Ib Henrik Rønje, gik ned ad en skråning for at støbe grundstenen sammen med Klaus Bondam og adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen fra Ørestadsselskabet, takkede han alle samarbejdspartenere, og ikke mindst køberne af de første boliger i Stævnen. Ud af de 90 boliger i første fase af byggeriet er 40 solgt..

- Det er jer beboere, som har vovet at springe ud i noget nyt, og jeg håber at vi fortsætter den gode dialog, sagde han.

I et lille hul, som i forvejen var støbt, hældte de tre herrer nu mørtel ned fra en trillebør. I mørtlen indstøbte de en metalæske, som indeholdt aviser og andre ting som fortalte om netop denne dag den 7. juni 2007.

- Det er jo lidt paradoksalt at vi indstøber denne æske med data, for vi håber selvfølgelig ikke, at den nogensinde bliver fundet. Dette byggeri skal stå for altid, sagde Ib Henrik Rønje.

P-forbud på C.F. Møllers Allé

Slut med parkering på C.F. Møllers Allé!

Som en service til alle beboere på C.F. Møllers Allé (hvilket i realiteten jo vil sige beboerne i Horisonten) så kan jeg fortælle at der pr. fredag i sidste uge er indført TOTALT parkeringsforbud på C.F. Møllers Allé, dvs. også foran Horisonten. Det ser ud til at der er mange, der stadig tror at det kun gælder på stykket efter Horisonten, men det er blevet lavet om - og der har været MANGE parkeringsvagter henover weekenden! Vi har selv indkasseret en hilsen på 510 kr. fra Parkering København...

Der er altså også nogen, der har bil i Ørestad

Debatindlæg: Det er usmart at lukke øjnene for at dem, der færdes i Ørestad, også kan have brug for en bil. Derfor er det en stor fejl, at lokalplanen ikke afsætter  plads til et af de nye, underjordiske parkeringshuse, som er på vej flere andre steder i København, skriver Lise Thorsen (S)

Ørestad er det vel nok mest spændende område i København lige nu. Arkitektonisk nytænkning over hele linjen, et splinternyt gymnasium, der vender fuldstændig op og ned på al vanetænkning, tre nye folkeskoler med hver sin profil, nyt bibliotek på vej - og med metroen som livsnerve for det hele. Det er flot og storslået tænkt.

Men bydelen skal også fungere for dem, der bor og arbejder der. På trods af en velkørende metro, kan det ikke nytte, at man lader som om at de, der færdes i Ørestad, ikke har bil. Til stor irritation for beboerne er der i forvejen stor forskel på hvor meget parkering, der er tilladt i de enkelte almene, andels-og ejerbebyggelser. Og på hvad det koster. Og beboerne vogter derfor nidkært over den parkeringsplads, de har til rådighed i et system, hvor enhver er sig selv nærmest.

Men der er også andre og større ulemper ved den parkeringsmæssige ørkenvandring. IT-universitet i Ørestad Nord huser en række mindre it-firmaer, der blandt andet har ansat nogle af "rødderne" fra  den nærliggende Urbanplanen. Men de små virksomheder lider under, at de af deres kunder, der kommer i bil, ikke kan komme af med den, og mange overvejer derfor at flytte andre steder hen. Dermed bliver der sat en stopper for det ellers så gode samarbejde med Urbanplanens unge.

Selvfølgelig skal vi ikke plastre bydelen til med endeløse parkeringspladser. Men det er usmart at lukke øjnene for at dem, der færdes i Ørestad, også kan have brug for en bil. Derfor er det en stor fejl, at lokalplanen ikke afsætter  plads til et af de nye, underjordiske parkeringshuse, som er på vej flere andre steder i København.

Det kan nås endnu. Men det kræver at man udskifter ønsketænkning med en mere  realistisk af slagsen.
 
Lise Thorsen, Socialdemokraterne Sundbyvester, Borneovej 20, 2300 København S.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.