lørdag 25 maj 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Traktørsted åbner først til august

traktorstedDet nye traktørsted ved Vestamager Naturcenter åbner i slutningen af august

Læs mere ... Ørestad

Jordskælv i City

Det føles som et svagt men langvarigt jordskælv. Billedrammerne på væggen står og dirrer, vinglas bevæger sig med bittesmå ryk over et glasbord.

Image
Som to sorte hejrer hakker og ryster de store maskiner spunsvæggene ned i jorden. Nogle gange med en hastighed på kun en meter i timen.
Nej, der er ikke okkulte kræfter på spil i Ørestad City, og vi er heller ikke ramt af et hyperlokalt jordskælv. Men siden mandag i sidste uge har to store maskiner arbejdet med at sætte spunsvægge ned i den seje lerbund på byggepladsen ved siden af Fields. Arbejdet har generet både virsksomheder, kunder i Fields og beboere i Ørestad City. Men ned skal de 15 meter høje spunsvægge, for ligesom alle andre steder i Ørestad er grunden under Fields Fase 2 blød og våd. De store jernplader sikrer byggeriet imod udskridning og oversvømmelse.

- Det har vist sig at jordbunden er mere hård end forventet. Derfor kan spunsvæggene ikke bankes ned. De skal vibreres ned i jorden, og det giver nogle ubehagelige rystelser i hele undergrunden herude, forklarer direktør for Field's, Jens Geppel.

 

 

Læs mere ... Ørestad

Pinligt, Geertsen!

Venstre var i budgetforhandlingerne med til at træffe beslutningen om Kløvermarken. Det er derfor pinligt at være vidne til, at Venstre nu springer fra aftalen med en tynd undskyldning om, at de billige boliger vil ødelægge boldbanerne, skriver Lise Thorsen, suppleant til Borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne, i dette indlæg:
 
I budgetforhandlingerne i efteråret 2006 var der bred enighed om, at Kløvermarken skal udvikles til et nyt idræts- og boligområde med et betydeligt indslag af billige boliger. Forslaget skal sikre boliger til de mange københavnere med helt almindelige lønindkomster, som de opskruede boligpriser presser langt uden for byen. Samtidig skal Kløvermarkens boldbaner bevares og udbygges, og idrætsfaciliteterne skal have et tiltrængt løft.


Venstre var i budgetforhandlingerne med til at træffe beslutningen om Kløvermarken. Det er derfor pinligt at være vidne til, at Venstre nu springer fra aftalen med en tynd undskyldning om, at de billige boliger vil ødelægge boldbanerne. Hvordan i alverden kan borgmester Martin Geertsen nå frem til den konklusion? Det er hans egen forvaltning, som på side 21 i startredegørelsen for Kløvermarken sort på hvidt slår fast, at "antallet af boldbaner kan bevares sammen med det foreslåede boligbyggeri". 

Læser borgmester Martin Geertsen ikke sin egen forvaltnings papirer? Stoler han ikke på sin egen forvaltnings beregninger? Eller ved han ganske enkelt ikke, hvad han taler om? Sandheden er desværre nok den, at Venstre og borgmester Martin Geertsen ikke ønsker at medvirke til billige boliger i København - alene fordi det er et socialdemokratisk forslag. Men hvis han tror, det går ud over socialdemokraterne, tager han fejl. Vi arbejder nemlig ufortrødent videre for at sikre en by, alle har råd til at bo i. Hvordan Venstre vil forklare vælgerne, at det gør de ikke, overlader vi trygt til dem selv.
 
Af Lise Thorsen, suppl.til BR for S.

Bornovej 20

2300 S.

Læs også "Billige boliger, jamen så tag dog et ansvar" og "Billige boliger i Ørestad?"  

Folkebiblioteket – hele befolkningens bibliotek

Debat: "Indlægget med titlen ”tempel eller varmestue” af Lars Geir, bragt den 12. juni 2007 skaber uklarhed over, hvad det moderne folkebiblioteks rolle er i en sådan grad, at det ligefrem kalder på en afklaring og et svar". Det skriver studieadjunkt Lise Alsted Henrichsen og adjunkt Laura Skouvig fra Danmarks Biblioteksskole i dette debatindlæg:

Baggrunden for Geirs indlæg er en ny biblioteksplan for Københavns Kommune. En plan, der bestemt er en diskussion værd, men også en diskussion, vi ikke vil tage her. Det, der har givet os anledning til dette indlæg, er det billede, Geir tegner af folkebiblioteket, som socialkontorets forlængede arm, eller som han fremfører: folkebiblioteket som en varmestue for udsatte grupper.

ImageLad os med det samme slå fast, at folkebiblioteket er for alle borgere i Danmark. Uanset social status, økonomiske muligheder og etnicitet er det gratis for alle at benytte sig af folkebibliotekets tilbud om bøger og lydbøger på dansk eller andre sprog, tidsskrifter, aviser, musik, film og Internet. Desuden er folkebibliotekets særlige opgave at formidle information fra det offentlige i bred forstand og sikre en vis kvalitet i udbuddet af materiale.

Læs mere ... Ørestad

Stor supermarkedskæde søges

Ørestadsselskabet vil give én supermarkedskæde koncession til at åbne og drive supermarkeder i Ørestad Syd i 15 år

Læs mere ... Ørestad

Flere indbrud i biler

På bare en uge fik politiet 33 anmeldelser af tyveri fra biler på Amager. Det er en markant stigning, oplyser Tyverigruppen ved Station Amager

Der er sandsynligvis tale om professionelle bander, som først og fremmest går efter navigationsudstyr. De arbejder ofte mellem midnat og klokken tre om morgenen. Fremgangsmåden er, at de finder biler, hvor der er installeret holdere til navigationsudstyr, hvorefter de knuser ruden og stjæler GPS´en, som folk ofte opbevarer i handskerummet eller under sæderne.
Samtidig gennemroder tyvene selvfølgelig bilerne for at finde andre værdigenstande.


{sidebar id=2}Nattetyve
Der har tidligere været en bølge af lignende indbrud i biler, hvor personer fra Østeuropa har været særdeles aktive. Tyverierne sker både i private indkørsler og på offentlige parkeringsanlæg og pladser.

Tyverigruppen på Station Amager opfordrer bilejerne til at fjerne både GPS og GPS-holder fra bilen, hvis man er væk fra den i en længere periode.

Politiet beder også borgerne om hjælp til at pågribe tyvene. Hvis man observerer noget mistænkeligt i sit kvarter i de tidlige nattetimer, kan Station Amager kontaktes på tlf. 32 58 14 48

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme