onsdag 11 december 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Nye skoledistrikter fjerner unik sikker skolevej

mikado stien onlineDe nye skoledistrikter er inddelt, så en sikker skolevej til Kalvebod Fælled Skole fjernes

• Fra sin terrasse kan Louise nyde udsigten til Kalvebod Fælled Skole på den anden side af Byfælleden. Når hendes børn om nogle år skal i skole, havde hun netop forventet, at børnene ville komme til at gå på Kalvebod Fælled Skole, der er forbundet med Fælledhusene med en bro og en natursti. Netop denne mulighed var en af grundene til, at Louise og hendes mand valgte at slå sig ned i kvarteret.
“Med det et nuværende skoledistrikt har mine børn meget kort i skole, og området er optimeret til, at børnene både hurtigt og via en sikker skolevej uden at komme i nærheden af trafik eller lign. Den korte og sikre skolevej er - sammen med skolens naturtætte beliggenhed og idrætsprofil - tungtvejende årsager til, at vi valgte at købe bolig netop i Nordre Fælled Kvarter. En så markant ændring, som der lægges op til med forslaget, hvor børnene tvinges ud på en længere og langt mindre trafiksikker skolevej og for det tredje kommer til at tilhøre en skole, uden
nævneværdige udendørsarealer, klemt inde mellem andet byggeri, og som der modsat Kalvebod Fælled Skole ligger ud til en massivt trafikeret vejkryds, bryder markant med det, vi som købere blev stillet i udsigt, og som har været en af bevæggrundene til, at vi valgte at bosætte os lige netop her,” siger hun.

Læs også: Skolegrænser ændres igen - stadig overbelagte skoler

Meningsløs opdeling
Louise peger blandt andet på, at den nye skoles placering øst for Royal Arena kommer til at ligge i et mere trafikeret område, hvor der ofte også kører tunge lastbiler i forbindelse med byggerier i området og arrangementer i Royal Arena. Desuden undrer hun sig over, at forslaget til nye skoledistrikter skærer gennem to bebyggelser, der mere naturligt ville have tilhørt den anden skole.
“Børnene i Byhusene og Kubehusene ved Robert Jacobsens Vej skal tilhøre Kalvebod Fælled Skole og ikke den nye skole på Hannemanns Allé, som unægteligt ligger væsentligt tættere på, og dermed ville give dem en kortere skolevej. Det forekommer uigennemtænkt og meningsløst at indlemme dette kvarter i Kalvebod Fælled Skoles distrikt og samtidig flytte Nordre Fælled Kvarter til den nye endnu ikke opførte skole. Begge kvarterer består af både ejerlejligheder/rækkehuse og almene boliger, hvorfor beboersammensætningen ikke kan tale for den ene fremfor den anden løsning,” siger hun.
Forslag til nye skoledistrikter i Ørestad er netop i høring til den 5. juni. Det er muligt at afgive et høringssvar på portalen Bliv hørt

skoledistrikter 2019 total online

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme