tirsdag 10 december 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Debat om løse katte i naturen

kat jagt faelledEt opslag på Facebookgruppen Ørestad satte sindende i kog om løse katte i naturen, men loven på området er klar.

For de fleste katteejere er det helt naturligt at kæledyret frit kan gå ud i nabolaget dag eller nat. Men kattene er rovdyr, som tager for sig af fugle og smådyr på f.eks. Kalvebod Fælled. Og ifølge Paragraf 1 i Lov om mark- og vejfred er det klart ulovligt. Her står der, at
"Enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sin egen matrikel."

Da et opslag på facebook gruppen Ørestad forleden opfordrede folk til at holde deres katte indendørs, opstod der heftig debat. Den ene lejr var forarget over forslaget og ønskede at lade 'katte være katte'. Den anden lejr støttede forslaget for at bevare biodiversitet og dyreliv i naturen. I Naturstyrelsen er holdningen klar.
“Naturstyrelsen vil gerne have sig frabedt, at folk lukker deres katte ud i naturen på Kalvebod Fælled. Vi har lov til at indfange dem, som det fremgår af loven, hvilket vi har gjort i enkelte tilfælde,” siger Sven Norup, skovfoged og vildtkonsulent i Hovedstaden.

Han forklarer at de løse katte spiser smådyr, der ellers kunne have været føde for andre dyr eller rovfugle, som derfor flytter til andre områder, hvor de herreløse tamkatte ikke findes. Kattene er også en trussel for de fugle, der har deres reder på jorden.
“Det ER et problem at katte færdes i naturen på egen hånd. De er dygtige jægere og har et stærkt jagtinstinkt. Alle, der har kat, ved, at de ikke nøjes med kattemad, hvis de kan fange mus eller småfugle,” siger Sven Norup, og tilføjer, at problemet kan blive større, efterhånden som flere og flere flytter til områder direkte ud til Kalvebod Fælled.

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme