onsdag 23 september 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Tryghed og tilgængelighed i Ørestad

gfs baeredygtighed rekreative byrum 1Bæredygtighed i lokalsamfundet er både et spørgsmål om biodiversitet og lokale partnerskaber. Men det er også et spørgsmål om tryghed og tilgængelighed. Grundejerforeningerne i Ørestad prioriterer derfor at sikre fællesarealer, der skaber trygge, grønne rammer for byens brugere.

 Bæredygtighed har været indbygget i Ørestads konstruktion fra start, men nu er alle de store grundejerforeninger, der ejer bydelens parker, pladser og kanaler, gået sammen om en samlet strategi for grøn omstilling af Ørestads drift og videreudvikling. Med udgangspunkt i fem af FNs verdensmål skal strategien tænkes ind i alt, hvad grundejerforeningerne foretager sig. Men HVAD—HVORFOR—HVORDAN? Den fortælling formidler avisen i fem artikler. Vi tager ét verdensmål ad gangen. I sidste nummer gjaldt det FNs verdensmål nr. 15, 'Livet på land'. I dette nummer fortæller vi om verdensmål nr. 11: 'Bæredygtige byer og lokalsamfund'.

Gode muligheder for udeliv
I Ørestad er det ikke kommunen, som ejer de store fællesarealer og kanalanlæg, men bydelens beboere og erhvervsdrivende. De er repræsenteret i grundejerforeningerne og vandlauget, som varetager arealernes vedligeholdelse og fornyelse. Derfor er Ørestad anderledes: Byens brugere præger selv bydelens udvikling. I årenes løb har man derfor brugt mange ressourcer på at skabe frodige, rekreative naturrum imellem de tætte bebyggelser. Noget, mange lokale er rigtig glade for og flittige brugere af.

Ørestad Nord har for eksempel Grønningen, hvor parkens gæster bl.a. har adgang til en naturlegeplads, en multibane og en træningspavillion. Ørestad City har Byparken og lommeparker som Frugtlommen og Skovbrynet. Arenakvarteret har Byfælleden, som strækker sig langt ind i bybilledet. Og i Ørestad Syd er man i gang med at anlægge Skovrummet, Parkrummet og Kanalrummet langs de tre parallelle alléer. Alle fire byområder deler de smukke bykanaler, som opsamler regnvand og skaber værdi for dyr, planter og mennesker.

Noget for enhver
Ørestads grønne anlæg bliver brugt af mange forskellige brugere med mange forskellige formål. Derfor prioriterer grundejerforeningerne at gøre naturrummene brugbare for alle. Fx bliver bydelens kunstgræsbaner og øvrige idrætsfaciliteter flittigt brugt af skoleelever, studerende, foreninger, virksomheder og beboere. Parkerne byder på et væld af udflugtsmål for daginstitutioner, mødesteder for hundeejere og stille hjørner til weekendens picnic.
Grundejerforeningerne udvikler byrummene løbende og inddrager beboerne i så vidt omfang som muligt. I Arenakvarteret har man fx afholdt “samtalevandringer” med små beboergrupper, hvor gode, konkrete idéer formgives på en gåtur i kvarteret. Det format adopterer Grundejerforeningen Ørestad Syd i 2020.

Parkbelysning skaber tryghed
I Ørestad handler tryghed og tilgængelighed samtidig om belysning. Derfor ønsker grundejerforeningerne at udvide parkbelysningen i hele Ørestad. Senest etablerede Grundejerforeningen Ørestad City stibelysningen i det nordøstlige hjørne af Byparken.

gfs baeredygtighed rekreative byrum 3Grundejerforeningen Ørestad City har for nylig installeret lysarmaturer langs stierne i Byparkens nordøstlige hjørne. Foto: GFS ØrestadBelysningen består af lysarmaturer langs stierne, som styrker oplevelsen af tryghed. Grundejerforeningen traf beslutningen om at opsætte flere lamper, fordi der var penge til overs fra anlægsprojektet, som blev udført i efteråret 2019. Der er et udbredt ønske om mere parkbelysning generelt, hvorfor pengene blev kanaliseret i den retning.

I februar afsluttede Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter desuden et større belysningsprojekt på Grønningen. Her blev den eksisterende parkbelysning udvidet med særlige lamper, som lyser op på parkens træer eller er gemt i beplantningen. Elementbelysningen modvirker store kontraster mellem lys og mørke, hvilket har en tryghedsgivende effekt på parkoplevelsen. Den fremmer nemlig evnen til at navigere i parken efter mørkets frembrud. Det er grundejerforeningens ambition at udvide parkbelysningen yderligere i de kommende år. Projektet blev etableret iht. grundejerforeningens helhedsplan.
Belysningsplanen er udarbejdet af lysdesigner Rasmus Striberg.

Øget fokus på handikapegnede anlæg
Når vi taler tilgængelighed, er ét problem desværre særligt udbredt: Mange af Ørestads byrum er ikke hensigtsmæssigt indrettet til beboere og besøgende med gangbesvær og andre fysiske handikap.

gfs baeredygtighed rekreative byrum 2Grundejerforeningerne er opmærksomme på, at Ørestad savner handikapegnede anlæg og opholdsrum, og vil arbejde for at imødekomme behovet. Foto: GFS ØrestadHandikapegnethed er en udfordring, som udviklingen af Ørestad ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for fra start. Grundejerforeningerne er imidlertid blevet bevidste om den ifm. det fælles arbejde for at skabe bæredygtige resultater. Derfor forpligter de sig nu til at gå i dialog med nye samarbejdspartnere om indretningen af ruter og opholdsrum, som kan opfylde disse behov. Formand for Grundejerforeningen Ørestad Syd og beboer i byområdet Sten Jurs var hurtig til at reagere på udfordringen. Derfor tænkes tilgængelighed nu mere ind i indretningen af de byrum, der er på vej.

FAKTA:

Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Delmål 11.7: Give alle mennesker adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige steder og grønne områder.

Partnerskaber er sociale og lokale

Dyr, planter og mennesker skal trives i Ørestad 

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

DEBAT: