onsdag 23 september 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Kan man lave alger om til muld?

gfs alger til muldBæredygtighed har været indbygget i Ørestads konstruktion fra start, men nu er alle de store grundejerforeninger, der ejer bydelens parker, pladser og kanaler, gået sammen om en samlet strategi for grøn omstilling af Ørestads drift og videreudvikling. Med udgangspunkt i fem af FNs verdensmål skal strategien tænkes ind i alt, hvad grundejerforeningerne foretager sig. 

Men HVAD—HVORFOR—HVORDAN? Den fortælling formidler avisen i fem numre. Vi tager ét verdensmål ad gangen. I sidste nummer gjaldt det FNs verdensmål nr. 11, 'Bæredygtige byer og lokalsamfund'. I dette nummer fortæller vi om verdensmål nr. 12: 'Ansvarligt forbrug og produktion'. Med udgangspunkt i fem af FNs verdensmål skal strategien tænkes ind i alt, hvad grundejerforeningerne foretager sig. Men HVAD—HVORFOR—HVORDAN? Den fortælling formidler avisen i fem numre. Vi tager ét verdensmål ad gangen. I sidste nummer gjaldt det FNs verdensmål nr. 11, 'Bæredygtige byer og lokalsamfund'. I dette nummer fortæller vi om verdensmål nr. 12: 'Ansvarligt forbrug og produktion'.

Sommerhalvåret har det med at sætte fut i algevæksten i Ørestads kanaler. I 2019 samlede Ørestad Vandlaug 49 tons alger op fra bydelens kanaler og søer som grønt affald. Nu undersøger vandlauget – i partnerskab med den socialøkonomiske virksomhed Amager Skovhjælpere – om alger kan bruges til at producere muld, som f.eks. kan bruges lokalt. For nylig iværksatte man nemlig et større varmekomposteringsprojekt, som kan give endnu et stort skub til den bæredygtige drift og udvikling i Ørestad.

Et banebrydende Ørestadseksperiment
Projektet er et Ørestads-eksperiment, hvis formål er at teste, om grønt restaffald i form af bl.a. græs og alger kan genbruges til at lave muld og på den måde gavne lokalmiljøet. Det er stablet på benene af et sandt partnerskab for handling. Vandlauget leverer algerne, Amager Skovhjælpere sørger for græs og planter fra naturplejen på Kalvebod Fælled, og Skovhjælperne håndterer også selv komposteringsprocessen.

Kort fortalt om varmekonpostering
Varmekomposteringen foregår kort fortalt ved, at man sammensætter et kulstofholdigt materiale (planter) med et kvælstofholdigt materiale (alger) og vender det hele med få dages mellemrum for at ilte blandingen. Hvor normal havekompost almindeligvis tager adskillige måneder at formulde, tager varmekompostering omtrent 20 dage. Den korte komposteringstid ligger i navnet. Ved at passe og pleje blandingen kan den nå en temperatur på 60-70 grader, hvorved fx plantefrø går til. Efter kun 3 uger resulterer varmekomposteringen i muld.

Forsøget er netop i gang, og man afventer stadig de første erfaringer og resultater. Til at begynde med har Vandlauget bidraget med 2 tons alger. Skulle det vise sig, at algerne er nyttige til kompostering, vil nogle af de mange alger i dele af Ørestad således kunne anvendes til noget godt.

Alt grønt affald skal genanvendes
Lykkes projektet, giver det et eminent skub til den bæredygtige drift og udvikling i Ørestad. Grundejerforeningerne og Vandlauget opsøger hele tiden nye og bedre måder at drifte bydelen på, og det er varmekomposteringen et godt eksempel på. Projektet bidrager til, at det grønne affald bliver i bydelen – en strategi, som går igen i bydriften. Det er en overord-net tankegang, som kaldes cirkulær økonomi, og som har til formål at mindske behovet for nye ressourcer og forlænge det grønne materiales værdikæde.

gfs groent affald genanvendesDette gør Ørestads drift bl.a. ved at lave kvashegn og kompostbunker af ukrudt, afklip og affaldstræ. 

Det kan bl.a. allerede ses flere steder i Byparken i Ørestad City. Når man beholder og finder nye formål til alt det, som tidligere blev kørt til forbrænding, opstår nye ringe i vandet. F.eks. fremmer det biodiversiteten, idet affaldet både har en ukrudthæmmende effekt og ikke mindst tiltrækker dyr og insekter. Endelig er det afgørende, at man ved konsekvent genanvendelse løsner behovet for hele tiden at fragte materialer frem og tilbage fra produktion og til forbrænding.

Flere og flere affaldscontainere
Udviklingen har også taget fart, når det kommer til driftens håndtering af det øvrige affald. For nylig fordoblede driften antallet af affaldscontainere fra tre til seks. På meget kort tid er affaldshåndteringssystemet således blevet omlagt. Lige nu sorterer driften således bl.a. rent træ, pap, metal og glas. Affaldet produceres både af driften selv og kommer fra pasningen af de grønne arealer og kanalerne.

Grundejerforeningerne undersøger også løbende muligheden for at indføre affaldssortering i Ørestads parker og offentlige rum, men det private marked er ikke helt gearet til at realisere dette skridt endnu. Men ambitionen er hele tiden at blive bedre til at arbejde bæredygtigt med affaldet fra driften og udviklingen af Ørestad.

Andre artikler i vores serie om bæredygtighed og verdensmål i Ørestad:

Tryghed og tilgængelighed i Ørestad

Partnerskaber er sociale og lokale

Fremtidens Bydrift er NU

Partnerskaber er sociale og lokale

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

DEBAT: