mandag 11 november 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Elever og ældre bliver læsevenner på Ørestad Skole

laesevennerI en skolehverdag kan det være svært at nå at læse så meget sammen med børnene, som lærerne egentlig gerne vil.

I Ørestad bor mange internationale familier, og på skolen taler man tilsammen 60 forskellige sprog. Dette giver visse udfordringer for børnene, da en del af dem vokser op i familier, hvor der ikke er mulighed for f.eks. at spille spil og læse historier på dansk.
Derfor vil Ørestad Skole gerne give de børn, som vurderes at have behov for ekstra sprogstimulering, lidt ekstra hjælp. Fremover bliver børn fra 0. og 1. klassetrin tilknyttet en gruppe frivillige voksne som deres nye læsevenner, der skal hjælpe dem med sprog og læsning.
"At være Læseven kræver ingen bestemte faglige forudsætninger. Man kommer til at være en del af et fællesskab med andre frivillige læsevenner, der jævnligt mødes til udveksling af gode idéer og ikke mindst hygge på tværs af generationerne," fortæller Sus Billesøe fra Ørestad Skole. Så har De 1-2 timer til overs hver uge mellem kl. 8.00 og 14.00 og lyst til at hjælpe børn med at trives bedre i skolen, hører Sus Billesøe gerne fra Dem. Hun håber Vi håber og forventer, at Læseven-projektet kan komme i gang omkring 1. november. Alle frivillige mødes med skolens vejledere ca. hver 3. måned til fælles erfaringsudveksling og hygge.

Projektet
0. klasse eleverne samles i mindre grupper med 3-4 børn pr. gruppe og mødes med en Læseven i en times tid ad gangen 1 – 2 gange om ugen. Læsevennen laver sproglege, spiller spil og læser højt for og med børnene.
1. klasses eleverne tilknyttes hver en voksen Læseven, der mødes med barnet 1-2 gange om ugen i en halv times tid. Her træner de både barnets sprog og kan arbejde med læseforståelsen.
"Barn og frivillig matches så vidt det er muligt efter interessefællesskaber, således at samværet kan gøres både sjovt og meningsfyldt. Og de frivillige Læsevenner får via skolens vejledere sparring og vejledning vedr. deres tjans som læseven," siger Sus Billesøe.

Informationsmøde om projekt Læseven: Onsdag 25. september klokken 15.30 – 16.30 på Ørestad Skole. Indgang via Ørestad bibliotek. Tilmelding senest 23. september.
Kontakt Sus Billesø tlf. 2620 8923 / email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller:
Lene Krogh Larsen tlf. 5150 8802 / email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme