tirsdag 10 december 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Martin tackler sin sorg ved at blive ved med at sælge fars juletræer

martin fehr therkildsen juletraeer 2019 048Martin Fehr Therkildsen fortsætter det lille firma 'Min Fars Juletræer' efter faderens død. "Han er med i det jeg laver, og det hele er i hans ånd", siger Martin.

• Julen nærmer sig, og det betyder også et gensyn med Martin Fehr Therkildsen, der de seneste seks år har solgt juletræer ved Ørestad Station.
Efter sin bachelor i retorik fra Københavns Universitet vidste han ikke helt, om han skulle læse videre eller lave noget andet, og så fik han ideen til at levere juletræer til folks adresser fra sin fars plantage.
"Derfor kaldte jeg også firmaet Min Fars Juletræer. Efter nogle år fik jeg stadet her på Kay Fiskers Plads," fortæller han til Ørestad Avis.

martin fehr therkildsen juletraeer 2019 022Juletræer fra fødslen
Udstyret med et stort læs af de bedste juletræer, en campingvogn og hjælp fra gode kammerater kunne Martin begynde at sælge juletræer, samtidig med, at han fortsatte med at køre træer ud til folk. I begyndelsen var det lidt trægt, men med varme drikke og småkager som tilbehør til juletræskøbet, kom der gang i forretningen.
For tre år siden faldt Martins far dog meget pludseligt om midt i plantagen med juletræer og døde kort tid efter.
“Min far plantede det første juletræ i samme år, som jeg blev født, så det har været i mit liv hele vejen, og det er klart, at hans pludselige død var et chok. Jeg tænkte meget over, hvad jeg skulle gøre, og besluttede, at fortsætte Min Fars Juletræer. Træerne kommer stadig fra den plantage, som min far anlagde,” fortæller Martin.
Belsultningen om at fortsætte har hjulpet ham gennem sorgen over at miste sin far.
“På en måde er jeg stadig meget sammen med min far, for han er med i meget, af det jeg gør og går og tænker på, og det hele er i hans ånd. Han lever med i det lille firm. Det føles rart og betyder, at savnet ikke er helt så stort,” siger han.

Satte ord på det svære
Martin besluttede sig også for at skrive sine tanker ned og lade fortællingen om faren være en del af juletræsforretningen. Tankerne blev blandt andet delt på sociale medier og på Martins egen hjemmeside for salg af juletræer.
“Det var godt at få sat ord på, og efterfølgende har det også åbnet for en snak med andre om sorg og det at miste en, man har nær. Folk kom hen og kondolerede, da jeg begyndte at sælge juletræer, og selv om det var lidt underligt, kunne jeg mærke, at det også hjalp.”

Beboere, børn
og deres hunde
E efter faderens død virkede arbejdet med at køre rundt til folk og holde styr på alle aftaler og kunder i regneark mindre tillokkende.
“Men jeg blevet glad for at stå og sælge træer på pladsen, for dér møder jeg kunderne. Her møder man folk og deres børn og hund og får en god oplevelse og en snak om juletræer. Mit indtryk er også, at der er mange, der kigger forbi. De synes vist, at det er lidt hyggeligt med et lokalt juletræsssalg, så det ikke alt sammen behøver at være Fields.”

Førstegangsfar
Martin flyttede til Amager for 11 år siden, hvor han flyttede i kollektiv på Kanadavej. Han bor stadig i det samme hus og har fået kæreste og er blevet far for første gang. Uddannelsen i retorik er også blevet afsluttet. Udenfor julesæsonen arbejder Martin med unge, som underviser på universitetet.
Det har været spændende at følge udviklingen i Ørestad.
"Da jeg flyttede til Amager, var Bjerget lige blevet opført. Der er sket meget de seneste 10 år. Der er også kommet mange børnefamilier til, og det er jo meget godt når der skal sælges juletræer,” smiler han.

I år kommer Martins stade til at ligge mellem Lagkagehuset, som snart åbner på pladsen, og Ørestad Kebab. Alle træer, som Martin sælger, er Nordmannsgraner. Kunder, der vil have en rødgran, må gå andre steder hen.

Ikke ét - men to træer
Martin skal i gang med sin syvende sæson på Kay Fiskers Plads. I løbet af de seks år på pladsen har han noteret sig, at flere og flere er begyndt at købe ikke kun ét træ, men ofte to træer. Det betyder at der både er travlt i åbningsugen og i de sidste dage inden juleaften.Martin kan også fortælle, at et typisk Ørestadjuletræ er slankt, så grenene ikke stikker for meget ud til siderne, og forholdsvis højt.
“Jeg tænker, at det har noget med lejlighederne at gøre. Mange har forholdsvis højt til loftet, men vil fgerne spare gulvplads i stuerne.”

Min Fars Juletræer åbner torsdag 28. november kl 14 -19, og de første par uger er der åbent torsdag til søndag. Fra 12. december og til 23 december er der åbent hver dag.

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme