søndag 9 august 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 københavn

Studenter på Tårnby Gymnasium

taarnby gymnasium hf dimission 2020Tårnby Gymnasium og HF på Tejn Allé holdt dimission lørdag 27. juni 2020.

I år måtte skolen på grund af Corona restriktioner - undvære de traditionelle fællessange samt lærerkoret og musikklassens optræden. Men heldigvis havde de optrådt ved en studenterpicnic torsdag eftermiddag.

Til gengæld blev Adam Seuba´s sang Den Sidste Dag spillet for tredje år i træk med billeder og videoer indsendt til lærer Martin Kristoffersen, som redigerede det hele sammen i en fart. Dimissionerne blev afholdt klassevis i hhv. Multihallen, Festsalen og Drengesalen. Hver dimittent måtte kun medbringe to familiemedlemmer.

Det blev en hyggelig seance, hvor en vicerektor og to uddannelsesledere dirigerede slagets gang og klassens teamlærer holdt en personlig tale. Rektor Mikkel Harder Sørensen var dagens travleste mand. Han løb mellem de tre lokationer og holdt ikke mindre end 12 dimissionstaler. Det var heldigvis den samme tale, andet havde været mærkeligt og umenneskeligt. 

I talen pointerede Rektor Mikkel Harder Sørensen udover den særlige dimissionsramme pga. sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forbindelse med coronavirus - Husk: ”I læser for livet – ikke for skolen.” Sådan har I hørt mig sige mange gange, når vi havde ”TG læser”. 

Og at det virkelig er for livet I har læst – og ikke for skolen. Det bliver særligt tydeligt nu, hvor I forlader TG…… I dimitterer i dag fra TG som de seje lock-down studenter 2020, og I vil aldrig blive glemt. I har oplevet en del af verdenshistorien på egen krop. Efter overrækkelse af eksamensbevis og uden det sædvanlige håndtryk, kom 2q ud deres vogn, som skulle køre hf-studenterne rundt. Der var fyldt op med sprit af begge slags i vognen og flere forældre bedyrede desuden, at der var masser af vand hos dem. Herefter kørte de ud i sommervarmen med elever løbende efter til vandtårnet, som straf for at have fået 12 i deres sidste fag dansk i mundtlige eksamen.

På billedet ovf. ses HF-studenter fra 2q foran deres overdimensionerede lastbil. Den store vogn gjorde det muligt at holde afstand under køreturen rundt til forældrene på Amager. Herunder ses Rektor Mikkel Harder Sørensen imens han holdt sin ellevte dimissionstale på samme dag. Hans formidling og gejst var stadig intakt, melder vores kilder.

mikkel harder soerensen TG

Kultur:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: