Aktive ledige delte 580 julegaver ud til børn

urbanplanen julehjaelp foto viktor herget redForening i Urbanplanen indsamlede brugt legetøj og hjalp 580 børn i julen.

 

Navnet ’Mennesket i Centrum’ er ingen tilfældighed. Det kommer sig nemlig af, at en gruppe langtidsledige beboere i Urbanplanen var trætte af, at være brikker i et aktiveringssystem uden øje for menneskeskæbnerne i det. Derfor gik de i 2018 sammen om at fylde deres liv med aktiviteter, der giver konkret mening for dem selv og deres naboer. 

I november måned talte de 8 medlemmer af Mennesket i Centrum om, at mange familier søger om julehjælp hos kirkerne – ikke mindst midt i coronakrisen. Det er familier hvor økonomien er stram og hvor udgifterne i julen kan lægge en stor dæmper på juleglæden. Derfor overvejede de hvordan de også kunne hjælpe familierne, og fandt på idéen med at indsamle legetøj fra familier med legetøj i overskud. Et initiativ der er blevet taget rigtig godt imod af både givere og modtagere.

“Det har været en kæmpe succes. Vi har kunnet dele 580 stykker legetøj ud på de tre dage, vi holdt åbent. Det har været meget fine ting som spil, bøger, dukker, biler osv og forældrene blev rigtig glade for at kunne give deres børn lige så mange julegaver som deres skolekammerater”, fortæller Annette Christensen fra Mennesket i Centrum.

Det var et opslag på Facebook som fik mange mennesker til at henvende sig med legetøjet. Samtidig blev der lavet en aftale med den bemandende legeplads på Islands Brygge om at tage imod legetøj til formålet der, ligesom kvindehjemmet på Jagtvej henvendte sig med overskud af godt brugt legetøj. Alt sammen blev fragtet til Mennesket i Centrums lokaler på Urmagerstien 30 i Urbanplanen, sorteret og sprittet grundigt af inden udlevering.

Også firmaet Social Action ApS fik øje på initiativet fra Mennesket i Centrum. I et opslag på LinkedIn skrev Viktor Herget: “Af hjertet tak for, I er hvem I er, og på verdens vegne tak for jeres storsind og overskud, som vi andre nogle gange glemmer at udvise i vores higen efter at ende på toppen af kransekagen. TAK for jer, hvor er i seje”. 

“Vi er dybt taknemmelige for de mange donationer og vi vil sige tusind tak for den store opbakning til vores initiativ. Det har været en stor glæde for os at kunne glæde andre i juletiden. Det har været hårdt arbejde at koordinere det hele, når man som os kæmper med sygdom og skavanker af forskellig slags. Men det har været det hele værd”, siger Annette Christensen.

Mennesket i Centrum vil gentage succesen og fortsætter med at samle godt brugt legetøj ind i 2021. Så ligger du inde med legetøj, der kan komme andre til gode, så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Billedtekst: Steen, Tanja og Annette fra Mennesket i Centrum i gang med at uddele godt brugt legetøj til et nyt liv som julegaver.

Tekst: Eva Sofie Rafn, Foto: Viktor Herget.

DEBAT:

  • Sænk prisen for at parkere i Ørestad

    jakob naesagerDet er alt for dyrt at parkere i Ørestad, og man er ikke en gang sikker på, at der er en ledig plads. Vi konservative vil gerne sætte prisen for at parkere ned.

  • Ørestad skal have sin egen tagfarm

    mette annelie rasmussen 2019Et ellers gråt tag på en høj bygning i Ørestad kan gøres til en tagfarm, hvor der dyrkes grøntsager i stor stil, hvor der holdes høns og bier, hvor der er spisested, madskole og et grønt opholdssted i højden.

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk