Bilka i Field’s kæmper med rengøringen

bilka onlineEfter seneste kontrolbesøg fra Fødevarekontrollen har Bilka i Field’s fået anmærkning for rengøringen i to afdelinger

• Den er gal med hygiejnen i Bilka i Field’s. Ved seneste besøg fra Fødevarekontrollen kunne kontrollanten observe dårlig rengøring i både Bilkas delikatesseafdeling og i bageriet. I bageriet har kontrollanten blandt andet observeret bananfluer og et tykt lag af støv i udsugningskanal. Desuden fremstår gulvet under ovnen beskidt og med grå belægninger.
I delikatessen er hylder og skabe snavsede med gamle madrester og udsugningen er snavset og har gule belægninger. Den er også gal med opvaskemaskinen og hylder på lageret.
Bilka har tidligere haft en række bemærkningsfri besøg fra Fødevarekontrollen, og den manglende rengøring ærgrer varehuschef Mads Bløss Friis.

“I Bilka stiller vi høje krav både til os selv og vores rengøring – og dem skal vi efterleve i alle facetter. I denne omgang er det glippet, og der er ikke nogen tvivl om, at det ikke er godt nok. Derfor skal vi stramme op, og det har vi også allerede gjort,” siger han til Ørestad Avis.
Bilka lovede kontrollanten i forbindelse med besøget, at rengøringen ville blive bragt i orden med det samme.

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk